Posted By Martin Blom Hansen on okt 7, 2007 |
(Denne artikel har været publiceret oktober 2007 i Nyhedsbrevet SAKO – udgivet af DJBFA.)
Store koncerter og spektakulære events er blevet vidundermidler hos mange danske kommuner, der med glæde fyrer millioner af kroner af for at brande og markedsføre deres byer. Det betyder i praksis økonomisk støtte til store kommercielle koncertnavne, og rammerne for den slags støtte blafrer i tidsånden.
Af Martin Blom Hansen
Horsens var først, og i dag er det nærmest mere reglen end undtagelsen, at en stor dansk provinsby byder sig til med store medielarmende events. Danske kommuner har fået brandingsyge, og især rockkoncerter i megastørrelse hitter som effektivt markedsføringsmiddel.
Selve afviklingen af koncerterne bliver ofte lagt i hænderne på private koncertarrangører, og det lokale erhvervsliv bidrager med solide sponsorpenge. Alle er glade, folk køber billetter og får en oplevelse, byen får medieomtale, der drypper på de lokale virksomheder, og kommunen kan måske tiltrække nye borgere og skatteydere.
Men kommunens skatteydere er også med til at betale for festen. For dels bruger kommunerne mandetimer, materiel, offentlige arealer, rengøringstimer og meget andet, når en koncert med 20.000 eller 40.000 mennesker finder sted. Og dels bruger kommunen rede penge på formålet.
Tidligere ville de færreste nok mene, at det var en kommunal opgave at yde tilskud til en Thomas Helmig-koncert. Men i denne sammenhæng handler det ikke om kulturpolitik. Det handler om erhvervs- og turistpolitik og om at være på forkant med oplevelsesindustrien. Og så handler det nok så meget om, hvor langt en kommune kan strække den såkaldte kommunalfuldmagt. En kommune må i udgangspunktet ikke drive erhvervsvirksomhed eller, som der står i reglerne, "yde støtte til virksomheder, der drives med henblik på fortjeneste".
Men en kommune må gerne reklamere for sig selv. For eksempel ved at kalde den økonomiske støtte for et sponsorat, der så kaster markedsføring og branding af byen og kommunen af sig. Samtidig er der det ret elastiske begreb "almennyttekriteriet" i kommunalfuldmagtsreglerne. Det vil i korthed sige, at så mange som muligt af kommunens borgere skal have glæde af et kommunalt betalt initiativ.
Når tidsånden blæser nye vinde ind over hede, marsk og købstad, er det et spørgsmål om tolkning og om, hvordan den kommunale praksis bøjer sig i takt med brandingkulturens sejrsgang.
Elton på støtten
Elton John gav koncert i Odense 24. juni 2007. Den ferme popsnedker fra Storbritannien lider så vidt vides ikke af svære lommesmerter, og han har ved mange tidligere koncerter i Danmark trukket tusindvis af betalende publikummer. Alligevel mente Odense Kommune, at de skulle give et tilskud på en million kroner til koncerten.
En kommune må ikke bare uden videre hælde borgernes skattekroner over i lommen på en britisk popmilliardær. Ej heller må de uden videre forære de private arrangører Odense Sport&Event og JVB en pose penge. Men hvis man som kommune konstruerer en sponsoraftale og modtager for en million kroner markedsføringsværdi som modydelse, så er det okay.
Det er Statsforvaltningerne, tidligere statsamterne, der fører tilsyn med kommunerne. I december sidste år henvendte det daværende Statsamt for Sønderjylland sig til Odense Kommune for at få afklaret, hvordan det hang sammen, at kommunen ydede en million kroner til Elton John-koncerten.
I svaret fra Odense Kommune fremgår det, at der ikke er tale om støtte, men om en sponsoraftale. Odense Kommune entrerede i januar 2007 med det private sponsorrådgivningsfirma Promovator A/S. Firmaet udarbejdede et notat, hvor de opgjorde reklame- og markedsføringsværdien af den kommunale million kroner til 897.400 kroner. Beløbet var ifølge notatet lavt sat.
Som kommunen formulerer det, er der tale om "indgåelse af en gensidigt bebyrdende aftale mellem Odense Kommune og koncertarrangørerne". Arrangørerne får sponsorpenge, kommunen får branding.
"Formålet med denne aftale er for Odense Kommunes vedkommende at benytte koncerten med en verdenskendt sanger til at reklamere for sig selv," hedder det endvidere i svaret fra Odense Kommune, der også henviser til tidligere afgørelser i lignende sager.
Århus, Bryan Adams og Thomas Helmig
Odense Kommune satser på en profil med kultur og store begivenheder og har netop indgået budgetforlig og besluttet at afsætte en million kroner årligt til det kommunale formidlingscenter EventHouse i årene 2008 til 2011.
Århus er vågnet op til dåd efter lillebrorbyens Horsens lige lovlig store succes med Stones, Madonna og McCartney. Århus byråd har også lige indgået budgetforlig for 2008. Her får den heller ikke for lidt med branding, events og de store koncerters velsignelser. 15 millioner kroner er der afsat til en pulje til større events og branding af Århus i perioden 2008-2011. Et bredt flertal i byrådet står bag aftalen, hvori det blandt andet hedder, at "Århus gennem de sidste år har markeret sig med en række store internationale koncerter og events, der har illustreret den store betydning, sådanne begivenheder kan have for både erhvervsliv, detailhandel, turisme, den generelle branding af byen samt århusianernes oplevelse af deres egen by."
Tilsvarende ryster private erhvervsfolk op med indtil videre13 mio. kroner til samme formål.
I juli i år var der Tall Ships Race i Århus. En stor event, der skulle kaste masser af omtale og branding af sig. For at skabe maksimal opmærksomhed og trække folk til ønskede Århus Kommune en række store koncerter på havnen i forbindelse med skibsfesten. Håndtering af musik, fadøl og fest blev lagt i hænderne på koncertkongen Knud Bjerre, manden bag blandt andet Skive Beach Party og en lang række festivaler og koncerter. Musikprogrammet på havnen bestod af velafprøvede store navne som Big Fat Snake, Sko & Torp, D-A-D, Nik & Jay og Poul Krebs. Disse koncerter var der gratis adgang til. Desuden var der lørdag aften koncert med Thomas Helmig og Bryan Adams til en billetpris på 295 kr. En ganske behagelig pris set i lyset af himmelflugten på billetpriserne til store rockkoncerter i øvrigt.
Ifølge Knud Bjerre var det samlede budget til selve musikken og underholdningen på cirka 5 millioner kroner. Århus Kommune gav et tilskud på en million kroner.
"Jeg fik et underskud på restauratørdriften, men kommer ud med et mindre overskud via betalingskoncerten," siger Knud Bjerre.
Han hilser de nye eventpuljer i Århus velkommen.
"Med en pengetank på op mod 30 millioner skal der nok komme mange tilbud til byen om events og store koncerter, og jeg vil ikke udelukke, at et af dem kommer fra mig," siger han.
Jørn Sønderkjær Christensen, sekretariatschef i borgmesterens afdeling i Århus Kommune, siger om den nye kommunale eventpulje:
"Der vil komme mange spændende projekter. Intentionen er at styrke Århus som eventby både nationalt og internationalt. Det skal naturligvis vurderes efterfølgende. Hvis vi siger ja til at lave en koncert med U2, skal vi bagefter kigge på, hvad værdien har været for byen."
Erhvervspolitik på storskærm
I Sønderjylland er det foreningen Kultur i Syd, der har stået bag de store koncerter med blandt andre Roger Waters, Eric Clapton og Luciano Pavarotti, og som senest har annonceret Mark Knopflers besøg 1. juni 2008. Kultur i Syd henter massiv sponsorstøtte fra det lokale erhvervsliv, men modtager ikke direkte støtte fra Sønderborg Kommune.
Men det kan komme. I hvert fald vil det være mere end velkomment, siger eventchef Jes Johansen fra Kultur i Syd. I så fald vil det blive via en markedsføringsaftale eller som en kommunal underskudsgaranti til foreningens aktiviteter.
Måske vil Sønderborg lade sig inspirere af nabokommunen Haderslev Kommune, der netop har indgået en aftale med Kultur i Syd om en underskudsgaranti på en million kroner - med mulighed for at forhøje garantien til 2 millioner. Til gengæld vil Kultur i Syd arbejde på at sætte store udendørskoncerter og events op på arealet ved Haderslev Idrætscenter med plads til op mod 60.000 mennesker.
Sidste efterår dumpede der 1,5 millioner kroner fra Kulturministeriet ned i hatten til Copenhagen Music Week i forbindelse med MTV Europe Awards i København. Begrundelsen var at profilere hjemlige talenter og give et løft til den danske oplevelsesøkonomi. Tendensen med at brande Danmark gennem eksport af danske rockbands er også en del af det samlede billede. Et billede, hvor den traditionelle kulturpolitiks penselstrøg får det glatte lag fra den erhvervspolitiske spraydåse.
"Musik og kultur har fået en tredje dimension i det politiske system – en erhvervsmæssig dimension, som går ud over konventionelle kulturpolitiske rammer," siger Fabian Holt, lektor i Performance-design ved Roskilde Universitetscenter.
"Det handler ikke om at støtte en bestemt kultur eller en kunstform, men om at bruge musikken til et andet formål, nemlig som redskab til markedsføring og økonomisk vækst. Det kan godt virke fremmedgørende over for visse dele af kulturlivet," siger Fabian Holt.
(Nyhedsbrevet SAKO eksisterede fra juni 2006 frem til foråret 2011 med Martin Blom Hansen som skrivende redaktør. DJBFA besluttede desværre efterfølgende at fjerne artikelarkivet med samtlige artikler. Derfor kan man læse udvalgte hovedhistorier her på Bloms Blog.)
Denne blog er ikke længere i brug. Gå til mit musikersite www.martinblom.dk. 