Spillemand på skolebænken
Posted By Martin Blom Hansen on mar 20, 2008 |
(Artiklen er fra folkrootsmagasinet ROOTS ZONE, marts 2008. ROOTS ZONE, som jeg var redaktør af på det tidspunkt, udkom i magasinets start både på print og web. Magasinet har siden dengang undergået en del forandringer, og desværre er mange af artiklerne blevet slettet, ligesom arkivet ikke linker til printudgaverne.)
"Kan man overhovedet lære at spille folkemusik på et konservatorium?" lød kritikken for ti år siden, da Folkemusiklinjen på Det Fynske Musikkonservatorium tog de første studerende ind. I dag er de fleste enige om, at det musikalske niveau er højnet, og at den danske folkemusikscene har fået et gevaldigt løft. De studerende kan skimte tre titler ved vejs ende: Kunstner, underviser og traditionsbærer.
Af Martin Blom Hansen
"På konservatoriet er der stor interesse for egnsmusikken. Et gammelt koryfæ som harmonikaspilleren Karl Skårup er jo en star. Det er han sgu."
Der lyder en mild latter i telefonen. Carl Erik Lundgaard, harmonikaspiller, spillemand, igangsætter og studieadjunkt på Folkemusiklinjen på Det Fynske Musikkonservatorium i Odense, har været med fra starten i 1998 på uddannelsen i Odense. Den 60-årige musiker kender traditionerne rund om i landet og har spillet folkemusik og spillemandsmusik til baller i en menneskealder. Han ved om nogen, at egsnmusikken og de danske spillemandstraditioner fylder godt på Folkemusiklinjen.
"Jeg havde store betænkeligheder, da det startede. Kunne man tage det her flagrende folkeliv, som jeg på forskellig måde har været en del af i mange år, og stoppe det ind i en institution? Og ville der så komme et nyt folkeliv ud af det i den anden ende? En smal elitær ting var ikke interessant for mig," siger Carl Erik Lundgaard.
I dag har han svært ved at holde optimismen nede.
"Folkemusiklinjen har betydet, at traditionen stadigvæk lever. Enkeltvis folder de unge sig ud på mange forskellige måder. Nogle farer rundt i folkedanserforeningerne og holder kurser og jeg ved ikke hvad. Andre sætter ikke deres ben de steder, men laver skarpe, flotte koncerter. Der er et kæmpe spænd mellem de to ting."
Hans Mydtskov, saxofonist og koordinator på Folkemusiklinjen de seneste tre år, siger om de første ti år med Folkemusiklinjen:
"Folkemusikmiljøet i Danmark har primært fået et højere musikalsk niveau. Der er simpelthen flere unge musikere, der spiller bedre. Tidligere var det noget med at få spillet med nogen, og så fik man lært det på den måde. Det var meget autodidakt og indimellem også lidt hjemmelavet. Folkemusiklinjen har også bevirket, at det danske folkemusikmiljø er begyndt at tage sig selv alvorligt på en anden måde end tidligere."
"Men vi har naturligvis diskuteret meget, om man overhovedet kan institutionalisere folkemusikken. Om det er den vej, man skal gå. Om man ødelægger traditionen, det umiddelbare udtryk, det uskolede og så videre. Det er en diskussion, der kører hele tiden," fortæller Hans Mydtskov.
Kunstner eller underviser?
Dorthe Linde Jørgensen, formand for Spillemandskredsen i Danmark, mener også, at kvaliteten er højnet, og at det netop kommer spillemandsmiljøet til gavn.
"I starten kom mange af de studerende fra spillemandsmiljøet, det vil sige vores medlemsskare. Flere af dem kommer tilbage som instruktører, og det er dejligt, at de har deres rødder i orden. Det er vigtigt, at hele traditionen kommer med. For eksempel holder violinisten Ditte Fromseier den bornholmske tradition i live og sørger for, at den bliver kendt," siger hun.
"Vi, der bevæger os ude i miljøet og ikke går på konservatoriet, har også et ansvar for at holde det i live, vi har lært af de gamle spillemænd. Vi er alle vigtige bærere af traditionen, og jeg synes ikke, Folkemusiklinjen har slået det ihjel. Tværtimod har den været med til at gavne det."
Skal de studerende være kunstnere eller traditionsbærere?
"De bevæger sig to veje. Nogle vælger at holde kontakten til folkemusikmiljøet i Danmark og dermed kontakten til
de almindelige udøvere og amatørmiljøet. De kommer som instruktører og sætter sig imellem os på kurser og så videre.
Andre vælger i højere grad at være udøvende kunstnere. Og det kan jo også gavne dansk musik og dansk musikeksport," mener Dorthe Linde Jørgensen.
Hun er godt tilfreds med kontakten til konservatoriet. Men...
"Vi er måske dem, der er længst væk fra uddannelsen. Jeg tror, mange af vores medlemmer føler det meget fjernt med det konservatorium dernede i Odense."
Hans Mydtskov mener, at kontakten til miljøerne er blevet bedre med årene.
"Vi ønsker ikke at lægge afstand til folkemusikkens rødder. Men det er klart, at når man tager folkemusikken ind på en uddannelse på et konservatorium, må man også udvikle musikken. Vi kan ikke lave en museumsuddannelse," siger han.
Fødekæden og festen for de unge
Interessen for at søge ind på Folkemusiklinjen har været nogenlunde konstant. Der kommer i gennemsnit fem studerende pr. år. Hvor bliver interessen for uddannelsen skabt?
Hans Mydtskov:
"Brenderup Højskole er vigtig, og foreningen ROD er enormt vigtig. Mange af de studerende er engagerede i ROD. Det betyder meget, for der er brug for nogle lokomotiver og forbilleder for yngre musikere."
I dag handler det for Hans Mydtskov om at få folkemusikken ud på et bredere plan. Ud til Musikskolerne, de musikalske grundkurser (MGK) og andre steder.
"For tyve år siden betragtede mange unge folkemusik som lidt corny. Nu har folkemusikken bevæget sig andre steder hen, og det er blevet mere naturligt at beskæftige sig med det som musiker. Det handler jo om at have nogle forbilleder og sige: Wauw, han er fed ham der, sådan vil jeg også spille."
Dorthe Linde Jørgensen fra Spillemandskredsen ser også sit miljø som en vigtig del af fødekæden. Foreningen satser i samarbejde med andre foreninger som eksempelvis Folkemusiksammenslutningen stærkt på ungdomsarbejdet. Blandt andet har Spillemandskredsen et større stævne en gang om året på Nørgaards Højskole med en særlig ungdomslinje.
"Vi har omkring 20 medlemmer i aldersgruppen under 18 år. Det lyder måske ikke af så mange, men for få år siden havde vi ingen," siger Dorthe Linde Jørgensen.
Miljøet omkring Spillemandskredsen er meget familieorienteret, og børnene er sammen med deres forældre på stævner og til arrangementer og møder andre børn. Det ansporer mange af børnene til at begynde at spille, og til arrangementerne gør man meget ud af at få alle "spillebørnene" op på scenen og spille for de børn, der danser.
"På landstævnerne fylder børne- og ungdomsaktiviteterne ret meget. Man er sammen med sine børn, og de er en aktiv del af forældrenes spillemiljøer," fortæller Dorthe Linde Jørgensen.
Carl Erik Lundgaard har ofte været underviser for de unge i foreningen ROD. For ham er det vigtigt, at de unge selv skaber rammerne - og festerne. Han er dog bekymret for, om samhørigheden mellem musikken og dansen vil fortsætte. Det koncertmæssige skal nok klare sig i takt med flere og flere dygtige musikere. Men dansen er efter hans mening truet.
"Jeg har spillet til bal siden engang i 70'erne. Ikke til folkedans, men til en masse baller. Jeg har altid spillet for mine jævnaldrende, og det gør jeg også nu. Når en ung fyr på 19 og 20 år stikker hovedet ind og kigger rundt på forsamlingen, siger han: Det er vist ikke her, jeg får f.... øh, skal møde min tilkomne i aften."
Problemet er ifølge Carl Erik Lundgaard, at dansearrangementerne ligger i forskellige etablerede foreninger. De unge har behov for selv at lave festen. Der skal være erotik i luften. Og dermed er han inde ved selve kernen i den traditionelle folkemusik og ikke mindst den traditionelle forståelse af spillemands- og folkemusikken.
"Der findes ikke noget sjovere i verden end at spille for 150 dansende mennesker, der er helt vilde, hvor sveden driver, og alt går op i en højere enhed. Det vil være så ærgerligt, hvis det forsvinder," siger Carl Erik Lundgaard.
[FAKTA]
Folkemusiklinjen på Det Fynske Musikkonservatorium
Uddannelsen blev oprettet i 1998. Det Fynske Musikkonservatorium har derudover en klassisk og en rytmisk linje.
Der er i gennemsnit fem studerende pr. årgang.
Folkemusiklinjen er bygget med en treårig bachelor og en toårig kandidatuddannelse. Inden for kandidatuddannelsen kan de studerende vælge "Joint Programme i folkemusik", der er en fælles nordisk toårig uddannelse, hvor Det Fynske Musikkonservatorium arbejder sammen med Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og Sibelius Akademiet i Helsinki. Der optaget i alt seks studerende - to fra hver uddannelsesinstitution. Se mere www.nordicmaster.net.
Foreningen ROD har og har haft stor betydning som fødekæde for Folkemusikuddannelsen. I 1996 havde ROD omkring ti aktive medlemmer. I dag er der langt over hundrede. Mange nuværende og tidligere studerende på Folkemusiklinjen har været aktive i ROD. Se mere www.rodfolk.dk
Også Brenderup Højskole på Nordfyn har betydning som udklækningssted for studerende til Folkemusiklinjen.
Læs også artiklen fra samme nummer af ROOTS ZONE: Folkemusik er mere end den traditionelle genre
Denne blog er ikke længere i brug. Gå til mit musikersite www.martinblom.dk.