Anmeldelse: Alison Krauss & Robert Plant, Oslo 2008

Posted By on maj 20, 2008 | 0 comments

(Anmeldelsen af Alison Krauss og Robert Plant i Spectrum i Oslo er fra maj 2008 oprindeligt publiceret på folkrootsmagasinet ROOTS ZONE's website i maj 2008. ROOTS ZONE, som jeg var redaktør af på det tidspunkt, udkom i magasinets start både på print og web. Magasinet har siden dengang undergået en del forandringer, og desværre er mange af artiklerne og anmeldelserne blevet slettet.) Alison Krauss & Robert Plant Spectrum, Oslo, 18. maj 2008 Albummet "Raising Sand" var en perle af en udgivelse. På scenen var det et vidunderligt møde mellem bluegrassdivaen Alison Krauss og rockfyrsten Robert Plant - ikke mindst takket være et sublimt band. Af Martin Blom Hansen

Albummet "Raising Sand", der sendte Alison Krauss & Robert Plant til tops på hitlisterne samt på en kort Europaturne i foråret 2008.

De entrede scenen fra hver side, vandrede stille og roligt op til mikrofonerne, mens bandet med ophøjet ro og twang i guitarerne gik i gang med introen til "Rich Woman". Alison Krauss og Robert Plant lod stemmerne lyde ud til de godt og vel 9.000 publikummer bænket på røde klapstole i Spectrum i Oslos centrum. Temperaturen steg mærkbart i det enorme og halvkølige koncertrum, da de to stemmer smeltede sammen og sendte varmebølger ud fra den overdimensionerede scene. Lyden var decideret lækker fra første beat, og vokalerne stod rislende klart. Man kunne have frygtet det værste i et rum af Spectrums størrelse, men nej, lydfolkene havde tjek på det, og det fem mand store band havde samlet sig midt på den store scene og spillede afdæmpet og homogent med en hørlig og synlig autoritet. De to hovedpersoner Krauss og Plant så ud til at nyde hvert sekund. Dert gjorde vi andre også. Naturligvis på grund af dette unikke møde mellem den 36-årige amerikanske bluegrasssangerinde og violinist Alison Krauss og den 59-årige britiske stjernerocksanger og musikopdagelsesrejsende Robert Plant. Men så sandelig også på grund af bandet. For sikke en opløftende og gennemmusikalsk oplevelse, de leverede. Kunsten at underspille uden at tabe tråd og tænding er svær, men jeg skal da lige love for, at de fem musikere kunne stå distancen i den cirka to timer lange koncert. I den ene side stod guitaristen, produceren og sangskriveren T-Bone Burnett i rollen som kapelmester. Det er værd at indskyde, at ikke blot fik det europæiske publikum mulighed for at opleve Alison Krauss, men samtidig bragte denne turne også T-Bone Burnett til Europa. Denne høje, ranglede mand, hvis twangy og tremolo-tikkende guitarer lød sindssygt godt, som stod og passede butikken med lige dele værdighed og sære kejtede bevægelser, og som har en stor del af æren for dette projekt. T-Bone Burnett er manden bag lydsporet til film som "O Brother Were Art Thou" og "Cold Mountain", han er som producer og igangsætter en instituion i amerikansk rootsmusik og er desuden en glimrende sangskriver og solist. Hvilket han til koncerten i Oslo fik lejlighed til at vise i to numre, hvor han trådte frem som vokalist. T-Bone Burnetts rytmeguitar er kernen på albummet "Rasing Sand", og den var også selve krumtappen til koncerten. Burnett's guitar var garanten for den smagfulde og delikate blanding af rockabilly, country, blues og forgangne tiders pop. I den modsatte side af scenen stod en anden af americana- og countrymusikkens stolte udøvere, nemlig guitaristen og sangeren Buddy Miller. Han har en fin karriere kørende som solist sammen med sin frue June og har arbejdet med blandt andre Emmylou Harris. Stuart Duncan (Nashville Bluegrass Band) tog sig af banjo, mandolin, violin og guitar. Dennis Crouch på kontrabas og Jay Bellerose på trommer er begge med på albummet "Raising Sand", og de sørgede for en fremragende og dynamisk rytmisk bund. Der var al mulig grund til at rose bandet. Men hovedpersonerne skal bestemt også have gode ord med på vejen. Kombinationen af Alison Krauss og Robert Plant er genial, og mødet mellem deres stemmer skaber en overraskende musikalsk merværdi. Hvilket vi især fik bevis for i numre som "Rich Woman", "Killing The Blues" og "Gone, Gone, Gone". Alison Krauss viste sin feminine styrke i sange som "Sister Rosetta Goes Before Us" og "Through The Morning, Through The Night". Indimellem viste hun også sit værd som fiddler - blandt andet i fint samspil med Stuart Duncan op violin. Robert Plant så ud til at nyde denne sammenhæng i fulde drag. Hans appetit på traditionel musik ikke blot fra USA, men også Afrika og andre kontinenter, har altid været en del af hans musikalske gøremål. Selv om han naturligvis mest er kendt som sangeren fra Led Zeppelin, har han de senere år med stort hed afsøgt nye territorier med sit band The Strange Sensation. Det klædte Plant at være her sammen med Alison Krauss og et hold akustisk orienterede bluegrass/country/roots-musikere. Dynamikken og de enkle sanges langtidsholdbarhed lagde en fornem bund for Plants naturlige ekspressive udtryk og kraftudladninger. Især i Townes Van Zandt nummeret "Nothing" foldede han sig ud. Led Zeppelin blev dog ikke glemt. En prægtig og sej version af "Black Dog", hvor Stuart Duncan spillede signatur-temaet på banjo, satte nye standarder for, hvordan man kan genbruge rockklassikere. De kække drenge i Hayseed Dixie kan godt kan gå hjem og glemme alt om at gøre sig morsomme ved at spille heavyrock på banjo. Her var mere på spil, og det var velgørende. Også "The Battle Of Evermore" fra Zeppelin-kataloget var herlig - med Alison Krauss i rollen som Sandy Denny, der i 1971 sanfg duet med Plant på dette nummer. Vi fik også en fornem udgave af "Down To The River To Pray" med Alison Krauss på a capella lead ledsaget af herrekor med Plant, Miller og Duncan. Stående ovationer og tre ekstranumre med "Your Long Journey" fra "Rasing Sand" som det sidste. "Thats it", sagde Plant og vinkede farvel. "See you soon!", nåede han også lige at sige. Hvis det betyder, at Krauss og Plant kommer en tur til Europa igen - måske Danmark? - er det absolut gode nyheder. Hvis der betyder, at Led Zeppelin går og sysler med planer om en turne, er det da også i orden. Men en helt anden historie... Læs interviewet med Alison Krauss fra ROOTS ZONE, november 2007.  
Share This Post On

Submit a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *