Støttefest for bluesforening

bluesparty_300109Kan det passe, at der ikke skal være bluesmusik i Århus? Nej, tænkte en række behjertede og bluesbesjælede mennesker og dannede i efteråret 2008 Århus Bluesforening. Foreningen har allerede afholdt en række koncerter, men for at få lidt mere luft i økonomien - der bliver så vidt jeg ved ikke udddelt statslige hjælpepakker til bluesmusikere, selv om de ganske givet ville svært tilfredse med bare en mikroskopisk del af den pakke, der kommer bankerne til undsætning - står foreningen bag en kæmpe støttekoncert fredag 30. januar 2009 på det hæderkronede spillested Vestergade 58 i Århus. Det bliver en fest! En lang liste af gamle og nyere bluesnavne er på scenen. Jeg har selv den udsøgte fornøjelse at gendanne vores gamle bluestrio Dont Mess til lejligheden. Dont Mess er: Niels Nello Mogensen, bas og vokal, Svend Eeg, trommer, og Martin Blom Hansen, guitar og vokal. Og så kommer min gamle ven Kent Thomsen sørme også med sit band, Kent Thomsen & De Dyre Drenge, lige som fællerne Shades of Blue og Birgitte Laugesen med band kommer... og ern perlerække af bluesfolk og bands som Mike Andersen Band, HP Lange, Anja Fønss, Franck White Duo, Live Bleeding Fingers, Michelle Birkballe, Tim Lothar, Ronni Busack-Boysen og mange flere.  Brug din fredag aften fornuftigt og kom ned på Vestergade 58 !
Share This Post On

Submit a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *