Hent musikken ned fra skyerne

sako_logo_small31En række nye koncepter og websites er kørt i stilling ved indgangen af 2009 og stiller spørgsmålet: Hvorfor bøvle med at købe, downloade og lave backup af sine musikfiler, når man for et beskedent abonnement kan hente musik ned som streaming i lange baner? For spørgsmålet er, hvordan musikforbrugerne vil have musikken. En vigtig del af debatten om fremtidens digitale musikforbrug har det forgangne år handlet om "cloud computing". Det vil sige, at al information - herunder musik - er tilgængelig på nettet. Billedlig talt i den store sky, hvorfra man med sin 24-timers netopkobling eller adgang via mobilen kan hente al den musik ned, man overhovedet kan overkomme at lytte til. Princippet er det samme som med en netradio. Man er online og lytter til musikken, som bliver streamet fra en eller anden server et fjernt sted, og behøver ikke at downloade en sang ned på sin egen harddisk. I nyhedsbrevet SAKO Nyheder ser jeg i den første 2009-udgave på nye tjenester og koncepter som danske Touchdiva, svenske Spotify, britiske We7.com og amerikanske Rhapsody. Hør også indslag på DR's Harddisken om samme emne.
Share This Post On

Submit a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *