Støttefest for fuldt hus

blom_v58_2501Tak tíl Århus Bluesforening for et godt initiativ! Sikke en fest fredag 30. januar på det hæderkronede spillested Vestergade 58. Totalt proppet, og folk stod i kø for at komme ind. Vist deltog en lang række bluesbands for netop at støtte den gode sag - at få mere liveblues til Århus - ved at spille gratis. Læs Peter Widmers glimrende reportage på Musikbibliotek.dk. Publikum fik en flot og alsidig aften, men de mange bands var så sandelig også lykkelige. Tør jeg godt skrive, for stemningen backstage var som en stor pragtfuld fætte-kusine-fest for Århusblues'en. Jeg deltog i al ydmyghed med vor gamle bluestrio Dont Mess, og det var en fest. Festen var i højt gear hele aftenen fra klokken 20 til den årle morgenstund omtrent med blandt andre Mike Andersen Band, Shades of Blue, Birgitte Laugesen, Tim Lothar, HP Lange, Anja Fønss, Live Bleeding Fingers... og mange flere. Billedet af mig er taget af Jørgen Nielsen, der udover at tage en masse glimrende billeder fra aftenen var konferencier sammen med journalist Kurt Baagø.
Share This Post On

Submit a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *