Jazz over byen
Posted By Martin Blom Hansen on jul 15, 2009 |
Jazz slår det meste. Uanset om det er jazz i gammeldags og jazzpolitimæssig forstand.
Copenhagen Jazz Festival og nu Århus Internationel Jazz Festival er pisket til at tage hensyn til både det potentielt nye - og yngre - publikum og de lidt ældre traditionsbevidste jazzgæster. I København blev meget til jazz i de ti dage, festivalen stod på. Gode gamle Sebastian blev lagt i toppen af jazzplakaten, og Marie Fisker og Steen Jørgensen fortolkede Velvet Underground. En rummelig omgang.
I Århus har Fodvarmeriet lagt beslag på Store Torv og bogstavelig talt lagt sig oven på Vanddragen - skulpturen, der sætter sindene i kog blandt borgerne i Århus i en sådan grad, at der breder sig en provinsiel fims så voldsom og ildelugtende, at man næsten savner Oliemøllen. Men under jazzfestivalen koger messingsuppen lystigt i Fodvarmeriets telt, og den traditionelle jazz er i nærkontakt med glade århusianere - de fleste lidt grå i toppen og fyldige midtskibs.
Det er satme jazz, så enhver fordom fra non-jazzere kan blive slået fast endnu engang. I Ridehuset sørger Klüvers Big Band med prominente gæster for fulde huse. Det har de gjort nu i tyve år. Næsten lige så længe, som jazzfestivalen har fundet sted i Århus. Det er godt, det er skidegodt, det, de leverer. Og det er satme også jazz.
Så er der en koncert med sangerinden Sinne Eeg og band - blandt andre pianisten Jørgen Emborg. Det er guddommeligt og sublimt. Jazz, hvis I er i tvivl. I Musikhuset er der koncert med den franske accordion-virtous Richard Galliano sammen med den cubanske pianist Gonzales Rubalcaba og de to amerikanere, bassisten Richard Bona og trommeslageren Clarence Penn. Fabelagtig, stjernefed musik med solister af høj klasse og et musikalsk abstraktionsniveau, der går udbrud og lægger afstand til hovedfeltet på festivalen.
Og så er der en masse andet, der er Ibrahim Electric, der er Kresten Osgood, der Oktober, der er Jakob Bro og mange flere. Jazz de hele? Måske netop ikke, hvis der bedømmes ud fra en jazzskala af ældre dato - nok så altereret. Men for både København og Århus gælder, at vist skal der være traditionel jazz og swing, for ellers er fanden løs i gaderne, og vist kan man med lidt god vilje kalde Sebastian for jazz.
Men vigtigst af alt så må og skal festivalerne fremover afspejle den musik, der i sjælen er jazz. Det vil sige musik, der bliver skabt i nuet, musik, hvor improvisationen og den øjeblikkelige kommunikation mellem musikerne er iført både gul, bjerg- og sprint-trøje, musik, hvor kalkulation og tillærte manerer ikke er en del af pensum, musik, hvor musikken og ikke alt mulig andet er på spil. Laptops er velkomne, det samme er blues- folk- og rockmusikere, electronicakunstnere, lydmagere, støjmagere, avantgardegøglere og stilhedsdisicple. Hvis de altså har mod på at vandre ind mod den kerne, der i mangel af et bedre ord er jazz. Den frie verdens frie musikalske sprog. Så slår jazz alt andet. Gu' gør den så.
Denne blog er ikke længere i brug. Gå til mit musikersite www.martinblom.dk. 