|
(Denne artikel har været publiceret september 2010 i Nyhedsbrevet SAKO – udgivet af DJBFA.)
For musiktjenesten Spotify handler det på verdensplan om at overleve på et benhårdt marked. Det afgørende slag skal vindes i USA, men den populære musiktjeneste er ude på en svær opgave, som andre før dem har knækket nakken på.
Af Martin Blom Hansen
 Spotify er en af den digitale verdens gazeller, der siden starten i efteråret 2008 elegant er sprunget hen over det europæiske kontinent med tilsyneladende voldsom succes.
Hæderen regner ned over de svenske initiativtagere. Blandt andet fik Spotify i november 2009 prisen som Årets New Media på konferencen New Media Days i København.
Spotify appellerer lige som iTunes til massepublikummet og har omkring 7 mio. brugere i Europa. Next stop er USA.
Som bruger behøver du ikke at købe musikken, der ligger som streaming, og brugerfladen er nem og overskuelig. Du kan få adgang til flere end seks millioner tracks. Du kan vælge at abonnere og betale små hundrede kroner om måneden, eller du kan bruge den gratis model, hvor du så skal finde dig i reklamer ind imellem musikken.
Hvis du altså bor i Sverige, Norge, Finland, Frankrig, Spanien eller Storbritannien, hvor Spotify indtil videre findes.
Hele forretningsidéen bag Spotify er, at en tilgængelig og brugervenlig onlinetjeneste med et stort musikudvalg vil få brugerne til at strømme til. De fleste vil vælge den gratis udgave, men efterhånden vil flere og flere vælge betalingsmodellen, og på den måde vil der være penge i det. Også i en sådan grad, at rettighedshaverne i form af producenter og komponister får en ordentlig slat penge. Alle bliver glade, vi er ude i en win win situation.
Har man ikke hørt den sang blive sunget før ude på de digitale platforme?
Joh. Og det er da også her, skeptikerne begynder at råbe op.
Gratister i hobetal
For sagen er nemlig, at 95 procent af alle Spotify's brugere vælger den gratis og reklamefinansierede udgave. Spotify selv er meget tilbageholdne med at fortælle omverdenen, hvordan det hele hænger sammen. Men de har dog meldt ud, at der er omkring 250.000 abonnenter. Ikke voldsomt mange ud af en brugerskare på syv millioner.
Den amerikanske nyhedsblog TechCrunch, der med spids pen følger trends, teknologi og nye business-tiltag i den digitale verden, peger lige som adskillige andre webmedier på, at Spotify er ude i en meget spændende fase. De fik sidste år tilført yderligere kapital og har haft en så imponerende vækst, at målet med at slå igennem i USA ligner et naturligt næste skridt. Om de så bliver en veritabel "iTunes-killer", er mere usikkert.
Ifølge TechCrunch risikerer Spotify dog at følge efter den efterhånden ret lange liste af online-musiktjenester, der dukker op, bliver store, bliver opkøbt eller omklamret af store spillere, indgår aftaler med de store pladeselskaber... og dør.
StrategyEye Intelligence, et webbaseret nyhedsmedie for topfolk i den digitale forretningsverden, har fastslået, at færre end fire procent af Spotify's kunder er betalende abonnenter. Det svarer til Spotify's egen udmelding. Men det svarer ikke ret godt til de krav, Universal Music International’s Vice President, Robert Wells, stiller til Spotify for at blive en holdbar forretning. De skal ifølge ham op på mellem 10 og 12 procent, hvis de skal overleve.
Robert Wells siger også ifølge StrategyEye Intelligence, at Spotify har opnået dette i blandt andet Sverige, Norge og Finland. Mens under fire procent af brugerne i de langt større og vigtige markeder i Spanien og Storbritannien har valgt abonnementsmodellen. Disse tal ønsker Jim Butcher, talsmand for Spotify, hverken at afkræfte eller bekræfte.
Spotify’s udfordring er altså at vise, at de også på det store britiske og spanske marked kan få flere til at vælge abonnementsmodellen samt overbevise deres samarbejdspartnere - de store pladeselskaber - om, at de kan gøre det samme i USA.
TechCrunch’s skribenter Sara Lacy og Paul Carr gør opmærksom på, at det er uhyre vanskeligt at få amerikanerne til at betale for en online-musiktjeneste.
Undtagelsen er musiktjenesten Rhapsody, der har cirka 700.000 abonnenter, men som ifølge StrategyEye Intelligence har tabt abonnenter i løbet af 2009.
Det får tilsyneladende ikke Spotify's CEO, Daniel Ek, til at tvivle på egne evner. IIFPI Digital Report 2010 (pdf) siger Daniel Ek i et interview, at Spotify agter at femdoble antallet af abonnenter i USA i forhold til, hvad lignende musiktjenester hidtil har præsteret.
Blodsugerne slår til igen
Men først skal de altså lige have en aftale på plads med major-pladeselskaberne. En af TechCrunch's pointer er, at de store pladeselskaber stiller meget høje krav til betaling for deres varer, hvis de skal indgå aftaler med tjenester som for eksempel Spotify. Så høje, at den venturekapital, en ny og markedsivrig tjeneste får skrabet til sig, hurtigt bliver suget ud af selskabet. Når så det blodfattige kadaver ligger tilbage, drager de store selskaber videre til næste friske offer.
Det er præcis den situation, Spotify risikerer at ende i, hvis man læser TechCrunch og andre digitale blogs og medier.
Jim Butcher fra Spotify vil ikke kommentere på de analyser og pointer, TechCrunch og andre medier har bragt frem. Han ønsker heller ikke svare på, om Spotify’s fortsatte eksistens reelt er truet af høje krav fra majorselskaberne.
"Vi forventer at åbne i USA senere i år. Vores fokus er at udvide, og spørgsmålet om rentabilitet må komme senere," siger Jim Butcher.
For nylig meddelte Warner Music, at de ikke længere vil licensiere musik til gratistjenester på nettet. Det betød ikke, at de ville trække sig ud af de allerede indgåede aftaler med Spotify i Europa. Men udmeldingen vil helt klart få betydning for Spotify's muligheder for at komme ind på det amerikanske marked. Det kan meget vel betyde et stort pres på Spotify om at gå efter en begrænset abonnementsbåren udgave i USA.
Der er dog en stor og stadig ubekendt i regnestykket. Nemlig om det vil lykkes Spotify at etablere sig så stærkt med deres applikationer til mobiltelefoner, at de ad den vej kan få indtægterne til at stige. Eventuelt via et samarbejde med en af de virkelig store drenge - som for eksempel Google.
(Nyhedsbrevet SAKO eksisterede fra juni 2006 frem til foråret 2011 med Martin Blom Hansen som skrivende redaktør. DJBFA besluttede desværre efterfølgende at fjerne artikelarkivet med samtlige artikler. Derfor kan man læse udvalgte hovedhistorier her på Bloms Blog.) |
Denne blog er ikke længere i brug. Gå til mit musikersite www.martinblom.dk.