Pengestrømsanalysen: Politik skal efterfølge overblik
Posted By Martin Blom Hansen on jan 10, 2011 |
(Denne artikel har været publiceret 10. januar 2011 i Nyhedsbrevet SAKO - udgivet af DJBFA.)
Mandag, 10. januar 2011
Pengestrømsanalysen fra Statens Kunstråds Musikudvalg er en mastodont i tal og grafer om det samlede musikliv i Danmark. Nu gælder det debatten og de rigtige og vigtige politiske beslutninger.
Af Martin Blom Hansen
Vist er det hverken nanoteknologi eller rumforskning, den 187 siders analyse om pengestrømme i det danske musikliv. Men det er kompakt information om indtægter, udgifter, støtteordninger, aktiviteter, sideeffekter, kunstnerprofiler og meget andet i dansk musikliv. En længe ventet rapport om de faktiske forhold på kroner og ører i musikkens verden - alt inklusive.
"Analyse af pengestrømme og ressourcer i dansk musikliv", hedder den videnstunge analyse, som Rambøll Management Consulting har udarbejdet for Statens Kunstråds Musikudvalg, og som blev offentliggjort i december 2010.
Takket være analysen er ordet pengestrømme nu blevet en del af musikbranchen vokabularium. Spørgsmålet er så, om den store og dyre analyse bringer musiklivet videre.
Overblik skyder debat i gang
Ingen tvivl om, at analysen giver overblik. Og det har været en af intentionerne. Formand for Statens Kunstråds Musikudvalg Giordano Bellincampi siger blandt andet i forbindelse med offentliggørelsen af analysen:
"Der har længe været behov for at kunne debattere musikstøtten og musikkens store økonomiske betydning i samfundet ud fra et samlet faktuelt grundlag. Nu har vi for første gang sådan et grundlag. Man vil naturligvis altid med så stort et analysearbejde kunne diskutere, om datagrundlaget er 100 procent dækkende. Men det er Musikudvalgets vurdering, at Rambøll i høj grad er lykkedes med det, og at rapportens data kan danne grundlag for en bred og konstruktiv debat."
Debatten har kørt i visse dele af medierne i løbet af december og har trukket flere vinkler. Blandt andet den gamle traver med klassisk versus rytmisk musik i forhold til offentlige tilskud, potentialet i at styrke promovering af dansk musik i udlandet og aflønningen af kirkemusikere.
Det er dog andre og nok så væsentlige oplysninger i analysen, der vil og bør få betydning for debatten og især de kommende kulturpolitiske beslutninger.
Kunstnernes livsvilkår
Det gælder ikke mindst analysens profilbeskrivelser af kunstnerne. Her har man valgt en række "prototyper" inden for de forskellige genrer, for eksempel en etableret klassisk udøvende kunstner, en etableret musikunderviser, en upcoming rytmisk udøvende/skabende kunstner og en fuldtids rytmisk udøvende/skabende kunstner.
Gennemsnitsindtægten for en skabende og udøvende kunstner er 270.000 kr. For den rytmiske kunstner er tallet 230.000 kr., for den klassiske 350.000 kr. og for underviseren 360.000 kr. For de rytmiske kunstnere - udøvende/skabende - gælder, at næsten 40 procent tjener mindre end 200.000 kr. om året.
"Analysen fastslår, at meget få rytmiske kunstnere lever som grever og baroner. De fleste har en meget moderat årlig indkomst, og flere end en tredjedel nærmest blot overlever. Disse tal bør gøre det klart, at det er tvingende nødvendigt at sikre og forbedre kunstnernes livsvilkår," siger Tjill Dreyer, sekretariatschef i DJBFA.
Går man ned i detaljerne, kommer 63 procent af indtægten for en fuldtids rytmisk udøvende/skabende kunstner fra livekoncerter. Det er vigtigt at bemærke, at analysen ikke opdeler mellem en udøvende og en skabende rytmisk kunstner, selv om dette kunne være relevant for eksempelvis mange DJBFA-medlemmers vedkommende.
Ni procent stammer fra salg af musik og royalties. Herunder indtægter fra KODA, Gramex, NCB og Copydan. Oven i kommer seks procent, der stammer fra honorarer i forbindelse med komponist- og tekstforfattervirksomhed.
"Samlet set er den rytmiske kunstner meget afhængig af de indtægter, der stammer fra ophavsretten. Derfor er det uhyre vigtigt, at ophavsretten fastholdes, og indtægtsmulighederne for komponist- og tekstforfattervirksomhed forbedres," siger Tjill Dreyer.
Hun beklager, at analysen er et "øjebliksbillede" og ikke viser, hvordan kunstnernes indtægtsforhold har udviklet sig over tid. Analysen tager for eksempel ikke med, at indtægterne fra musiksalg er faldet drastisk de seneste ti-femten år.
De overordnede tal
Overordnet set fremviser analysen en samlet indtægt/omsætning i dansk musikliv på næsten 9 mia. kr. Det er alt inklusive - fra musikrelateret indhold i store institutioner som Det Kongelige Teater og Danmarks Radio til anslået pengestrøm på cafeer og diskoteker. Cirka en tredjedel af indtægterne kommer via offentlig støtte, nemlig 3,1 mia. kr.
Det er livekoncerterne, der står for langt den største omsætning, nemlig med 3,2 mia. kr. i analysens samlede regnestykke. Langt de fleste er rytmiske koncerter, og her står festivalerne for knap halvdelen af indtægterne. De regionale og honorarstøttede spillesteder bidrager med 517 mio. kr.
Nok så interessant er det, at rettighedsvederlag til KODA, Gramex, NCB og Copydan udgør 938 mio. kr. Heraf er de 844 mio. kr. relateret til det rytmiske område.
Ophavsretspengene
"Rettighedsvederlag er en vigtig indtægtskilde for kunstnerne. Det rytmiske område skaber hovedparten af rettighedsindtægterne, fordi der er efterspørgsel - ikke mindst efter dansk musik. Musikpolitiske beslutninger bør tage højde for primærskabernes grundvilkår, og at ophavsretten og den retmæssige betaling til musikkens skabere ikke forringes," siger Tjill Dreyer.
Det samlede antal nyoprettede værker i KODA var 571.215 i 2009, hvoraf cirka 40.000 var danske. Med andre ord en ganske stor produktion af unikke sange og kompositioner.
Når det kommer til, hvor store rettighedsindtægter danske kunstnere henter hjem fra udlandet, er det ret beskedent. KODA får 50 mio. ind fra udlandet, men sender 283 mio. kr. den anden vej.
Samtidig viser analysen, at ud af den samlede offentlige støtte til musiklivet, går blot én procent til aktiviteter i udlandet. Det er for eksempel de fire mio. årlige kroner til Music Export Denmark.
"Dansk musik kan hæve overliggeren på mange måder i udlandet. En yderligere promovering af dansk musik i udlandet kan som en følgeeffekt styrke den rettighedsmæssige indtægt for kunstnerne," siger Tjill Dreyer.
Skaber indtægter i andre brancher
Musikken er et mål i sig selv og er livsvigtig for et samfund. Det er værd at bemærke analysens henvisning til MEC Access' undersøgelse for Musikzonen fra september 2010 om danskernes musikforbrug. Her fremgår det, at musik ligger meget højt på listen over, hvad der er vigtigst i danskernes liv. Blandt de adspurgte ligger familien på førstepladsen, og på andenpladsen kommer privatøkonomien. Musikken indtager tredjepladsen.
Tager man de unge for sig, det vil sige de 18 til 25-årige, ligger musikken på en andenplads.
"Behovet for et levende musikliv står lysende klart. Et samfund uden musik er selvsagt utænkeligt. Set i lyset af udviklingen hen imod et samfund, hvor oplevelsesøkonomi, kreativitet og innovation bliver stadig vigtigere, bør det også være klart, at samfundets investering i musik- og kulturlivet ikke blot er gavnligt, men også nødvendigt. Musikken skaber ikke blot mangfoldig kultur og livskvalitet. Den skaber også omsætning og arbejdspladser - også i andre brancher," siger Tjill Dreyer.
Pengestrømsanalysen viser, at den rytmiske del af musiklivet genererer indtægter i andre brancher for godt 2,5 mia. kr.
Styrker og svagheder
Analysens styrke er det store overblik. Men opgaven med at skulle favne hele det danske musikliv er samtidig analysens svaghed. For trods de mange detaljerede opgørelser, delanalyser og tal savner man tidsperspektivet - overblik over hvordan eksempelvis den offentlige kulturstøtte har udviklet sig over tid. Samtidig spreder oplysningerne sig over et så bredt felt, at der kan være en risiko for, at vigtige kulturpolitiske spørgsmål ganske enkelt drukner i mængden af vinkler og fortolkninger på tallene.
Tjill Dreyer understreger:
"At synliggøre musikkens vilkår er altid vigtigt. At anlægge en ren merkantil vinkel er mindre interessant. Og at splitte musikken op i to lejre i den proces, er direkte forfejlet. Musikken - den skabende kunst - undersøger, oplever og udvider, den stiller spørgsmål, reflekterer og fornyer uanset om den er rytmisk eller klassisk. Og den kan ikke måles, vejes og udkomme med resultater. Lad os få en kvalificeret diskussion om musikkens vilkår og betydning."
Statens Kunstråds Musikudvalg forventer at afholde et åbent debatmøde om rapporten i februar 2011 og vil inden udgangen af marts have en række anbefalinger klar om den fremtidige kunststøtte på musikkens område.
(Nyhedsbrevet SAKO eksisterede fra juni 2006 frem til foråret 2011 med Martin Blom Hansen som skrivende redaktør. DJBFA besluttede desværre efterfølgende at fjerne artikelarkivet med samtlige artikler. Derfor kan man læse udvalgte hovedhistorier her på Bloms Blog.)
Denne blog er ikke længere i brug. Gå til mit musikersite www.martinblom.dk. 