Lad vækstbølgen rulle
Posted By Martin Blom Hansen on feb 9, 2011 |
(ARKIV: Denne artikel har været publiceret 9. februar 2011 i Nyhedsbrevet SAKO – udgivet af DJBFA.)
Onsdag, 09. februar 2011
Mere aktuelt end nogensinde: De kreative erhverv skal medvirke til at skabe arbejdspladser og indtægter til Danmark, og musikken er et af nøgleområderne.
Af Martin Blom Hansen
I øjeblikket aner man en vis rådvildhed i den politiske diskussion og samfundsdebatten om et nok så væsentligt spørgsmål: Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Spareplaner, efterløn, brugerbetaling og velfærdsrettigheder bliver kastet rundt i den store mediecentrifuge sammen med udtalelser fra økonomer og andre forskere. Regeringens nedsatte Vækstforum giver lyd fra sig, og oppositionen har fremlagt en ambitiøs vækstplan.
Nu kan musikken nok næppe alene frelse nationen eller finansiere fremtidens velfærdssamfund. Men musikken spiller en afgørende rolle, når vi taler om kreative erhverv og oplevelsesøkonomi. Selv om den ikke kan eller skal måles på en nytteværdiskala eller lukkes inde i statistikker og kolonner, er musikken med til at skabe omsætning og job.
Det er senest åbenbaret i pengestrømsanalysen fra Statens Kunstråds Musikudvalg. Omkring 9 mia. kroner har det samlede danske musikliv "omsat" for i 2009. Heraf er de 3,1 mia. ganske vist offentlige tilskud. Men det er værd at bemærke, at alene rettighedsvederlag udgør en lille mia. kroner. Samt at den rytmiske del af musiklivet – ifølge analysen – skaber indtægter i andre brancher for 2,5 mia. kroner årligt.
Musikzonen nedsætter vækstråd
At der er et stort potentiale i musikken, er etableringen af Musikzonen et eksempel på. Musikzonen blev skabt i 2009 som en af fire oplevelseszoner. En lang række organisationer og aktører i musikbranchen bakker op om at skabe mere vækst og innovation via Musikzonen, der lige som en række øvrige "zoner" har fået midler fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Musikzonen er netop nu i gang med at hente folk ind til tre vækstråd, der skal være med til at få konkrete projekter i gang. I alt er 80 mennesker med inde i billedet – forskere, musikere, organisationsfolk og branchepersoner. Repræsentanter fra andre brancher er også med, for hele idéen er netop, at det er projekter på tværs af kulturbrancher og kreative erhverv, der skal drive udviklingen frem og væksten i vejret.
"Jeg er ret sikker på, at der vil opstå pilotprojekter, partnerskaber og forretningsidéer, som kan udvikle sig. Vækstrådene er en platform for nye partnerskaber. Vi ønsker, det skal være et handlingsorienteret netværk, ikke en tænketank," siger Lisa Klint, direktør i Musikzonen.
Det første møde i vækstrådene er 28. februar. I øvrigt samme dag som Statens Kunstråds Musikudvalg afholder debatmøde om pengestrømsanalysen. Så man kan sige, at dagen fordeler sig ligeligt imellem diskussionen om de erhvervsrettede initiativer og den offentlige kunststøtte. To områder, der i debatten ofte bliver rodet gevaldigt sammen.
Tjill Dreyer, sekretariatsleder i DJBFA, siger:
"Det er vigtigt at fastholde gode og opdaterede kunststøtteordninger, som netop støtter kunsten og kunstnerne. Men det er også meget vigtigt at styrke fremsynede idéer og projekter i den mere erhvervsmæssige del af musikbranchen. Der ligger et meget stort uudnyttet potentiale gemt i samspillet mellem for eksempel computerspil og musik og i audiovisuel kunst, lydbranding og musik som en del af arbejdspladsen."
Forslag om investeringsfond
Når det gælder idéudvikling og nye muligheder for vækst, er samspillet med andre brancher selvsagt indlysende. Uden at fortabe sig i platheder kan man sige, at musikken altid spiller med, når der skal produceres film, tv, reklamer og ikke mindst computerspil. Mens det modsatte langt fra altid er tilfældet.
Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen (film, tv og computerspil) og Jan Neiiendam, projektdirektør i Computerspilzonen, slår i et indlæg i Berlingske 25. januar 2011 et ganske kraftigt slag for en øget indsats og støtte til de visuelle brancher.
"Kultur og erhverv er i fuld gang med at smelte sammen til stærke kulturerhvervsvirksomheder i de visuelle digitale brancher - computerspil, film og tv. Men vi har brug for bedre rammebetingelser, hvis Danmark skal udnytte det enorme potentiale," skriver de blandt andet.
De peger på Canada som foregangsland, hvor man arbejder meget strategisk på tværs af medierne og tilbyder såkaldte inkubationsmiljøer, hvor idémagere og vækstlag kan boltre sig.
Støtten til at udvikle projekter kommer som investorpenge, skattefordele og ren støtte. En del af støtten kommer fra Canada Media Fund, en særlig fond med midler blandt andet fra regeringen og kabeltv-distributører.
Producentforeningen har foreslået noget lignende herhjemme. Nemlig en investeringsfond på 150 mio. kroner, hvor staten yder de 100, og private de sidste 50 mio. kroner. Ifølge Producentforeningen vil det kunne skabe 400 nye job.
Komponister skal med på udviklingstoget
Niklas Schack, den ene halvdel af komponistduoen Great Music og medlem af bestyrelsen i Brancheklubben for Film- og Mediekomponister, BFM, mener, det er en god idé med en sådan investeringsfond.
"Der sker rigtig mange ting med musik-til-medie-området. Hele spildelen er vokset – ikke mindst efter en succes som Hitman. Der er mange muligheder for at udvikle nye ting til online, smartphones, iPads og så videre. Dér skal vi som komponister i høj grad være med til at præge udviklingen," siger Niklas Schack.
Han peger også på, at udviklingen inden for audiobranding, lydidentitet og crossover mellem reallyd og musik er interessant.
Midt i begejstringen for nye teknologiske muligheder og markeder er det dog vigtigt at fokusere på kernen i indtjeningen, nemlig ophavsretten.
"Det er selvsagt en af BFM's mærkesager. Vi kæmper for at skabe bedre forhold for filmkomponister, og vi bliver i den grad presset på ophavsretten. Der er flere, der kommer ind i faget, teknologien udvikler sig, og desuden er der forskellige selskaber, der begynder at agere som publishere. Man kan blive presset til at afgive rettigheder for at få opgaver. Vi skal ud og kommunikere positivt om, hvorfor ophavsretten er vigtig. Ophavsretten er jo vores reelle løn, for ofte er honoraret ikke særlig stort, når vi sidder og arbejder med projekter," siger Niklas Schack.
Halfdan E., komponist og formand for BFM, ser også positivt på idéen om en vækstfond. Men Producentforeningen er arbejdsgivere, og filmkomponisterne oplever et ret stort pres i øjeblikket. For eksempel i forhold til opsigelsen af NCB-overenskomsten, hvor der lige nu er et tomrum.
"De er nogle hårde hunde. Men i forhold til at højne kvalitet, nye medier og computerspil er de gode," siger Halfdan E.
Han pointerer, at film- og mediemusik er en usynlig kunstform, og at brancheklubben på flere fronter arbejder på at gøre opmærksomme på sig selv. Blandt andet via den nyligt indstiftede Nordisk Filmmusikpris, der bliver uddelt næste gang til april i forbindelse med filmfestivalen CPHPIX.
(Nyhedsbrevet SAKO eksisterede fra juni 2006 frem til foråret 2011 med Martin Blom Hansen som skrivende redaktør. DJBFA besluttede desværre efterfølgende at fjerne artikelarkivet med samtlige artikler. Derfor kan man læse udvalgte hovedhistorier her på Bloms Blog.)