Allman Brothers Band på Beacon Theatre

Posted By on mar 26, 2011 | 0 comments

The Allman Brothers Band på The Beacon Theatre i New York 25. marts 2011. Bandet spillede i år 13 koncerter i det berømte "Beacon Run".

Stor aften på The Beacon Theatre i New York fredag 25. marts 2011 med The Allman Brothers Band. ”The Beacon Run”, kalder man den årlige række koncerter i marts, som legendariske The Allman Brothers Band giver på det lige så legendariske Beacon Theater i New York. En tradition af de virkelig tunge, som får en ganske stor mediedækning i USA, og som tiltrækker et trofast følge af fans. Generøst liveband I mere end tyve år har The Allman Brothers Band spillet på teatret hvert år, bortset fra sidste år, hvor begivenheden til mange fans’ store skuffelse var henlagt til United Palace Theatre længere oppe i Harlem. I år var bandet tilbage med 13 koncerter i rap, og der var udsolgt til alle koncerter. Af gode grunde. For en aften med The Allman Brothers på The Beacon er en storslået oplevelse, viser det sig. For det første er det et meget generøst band, de spiller næsten fire timer. For det andet er der tale om en musikalsk organisme, der med rette er blevet kaldt det bedste liveband i USA. Dynamisk som bare pokker Denne fredag aftens koncert var en velkommen påmindelse om, at rock kan være lige så fri, dynamisk og improvisationsbåren som jazz, og at et godt rockband kan besidde nøjagtig de samme dyder og samme intuitive musikalitet som de bedste jazzensembler. For det tredje er selve rammen – det fornemt istandsatte Beacon Theatre - hvor Rolling Stones indspillede filmen ”Shine a Light” for nogle år siden – med til at løfte hele oplevelsen op i særklasse. Et kollektiv i arbejde Det er længe siden, jeg har hørt et så ekspressivt, sammenspillet, veljammende og totalt kommunikerende band. Her er masser af guitarsoloer fra de to guitarister Warren Haynes og Derek Trucks. Det er ikke trælsomt showoff, men improvisationsforløb i en højere sags tjeneste. Det er kollektivet på arbejde og musikere, der arbejder for hinanden og helheden hele tiden. Det særlige og sublime ved The Allman Brothers Band er ikke mindst det rytmiske fundament  med de to trommeslagere Butch Trucks og Jal Johanny ”Jaimoe” Johansen samt perkussionisten Marc Quinones. Sammen med bassisten Oteil Burbridge danner de en fabelagtig levende bund, der ikke blot følger solisterne telepatisk og kommenterende, men som udgør kernen i bandets sound og udtryk. Dynamikken er forbilledlig, og crescendoerne er virkeliggørelsen af det, der kan kaldes en kliche, men som her giver mening: Summen af de syv bandmedlemmer er større end blot syv gange gode enkeltmusikere. Gregg Allman Ude i venstre side af scenen troner Gregg Allman ved sit Hammondorgel uden at gøre specielt meget væsen af sig. Men tag ikke fejl, han er kaptajnen. Ud over at lægge navn til bandet er han den centrale figur, der lægger vokal til de fleste numre og diskret lader sit orgel være bindemidlet mellem guitaristerne og rytmegruppen. Han er fit for fight, tilbage efter en sygdomsperiode og i øvrigt aktuel med soloalbummet ”Low Country Blues” – og en turne i Europa til sommer. Derek Trucks Denne aften på Beacon er musikudøvelse på højt niveau. Glem alt om nostalgisk bluesrock i den trættekære afdeling. Her er langt mere på spil. Som min sidemand, en svoren ABB-fan i moden alder fra Woodstock, sagde: ”If he was still alive, I wouldn’t be surprised if Miles Davis walked in on the stage to join the band”.Derek Trucks – nevø til bandets mangeårige trommeslager Butch Trucks – viste, at han er en af tidens bedste slideguitarister. Han mestrer på sin Gibson SG at kombinere den traditionelle bluesguitar med lyriske fraser og finesser hentet ikke mindst fra indisk tradition. En af Derek Trucks store inspirationskilder er den indiske guitarist Vishwa Mohan Bhatt (som i øvrigt spillede på Womex i København 2010). Derek Trucks har sit eget band og optræder også ofte med sin frue, den glimrende sangerinde og guitarist Susan Tedeschi, som denne aften var gæstevokalist på nummeret ”Any Day”. Sætlisten bestod af mange godbidder blandt andet klassikeren ”Trouble No More”, Allman Brothers’ vignetnummer ”Statesboro Blues”, ”Midnight Rider”, en fin udgave af ”In Memory of Elisabeth Reed” og Van Morrisons ”Into The Mystic” som ekstranummer. Fire timer senere, hvor det udsolgte Beacon stod op hele vejen igennem, er man mæt. Træt i benene måske, men  særdeles beriget og noget nær lykkelig.
Share This Post On

Submit a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *