Bill Frisell’s Disfarmer Project

Posted By on mar 31, 2011 | 0 comments

Albummet "Disfarmer" med Bill Frisell blev sat i scene live med fotos i den Sorte Diamant onsdag 30. marts 2011.

Endnu en fremragende koncert, jamen kan det blive ved... denne gang en helt særlig musik/foto-begivenhed, nemlig den amerikanske guitarist Bill Frisell's Disfarmer Project i Dronningesalen i Den Sorte Diamant i København onsdag 30. marts 2011. Fire musikere på scenen hegnet ind af to store fotoskærme i hver sin side. Billederne på skærmene var dragende og sært stemningsfulde sort/hvide personportrætter taget af den amerikanske fotograf Mike Disfarmer i den lille Arkansas-by Heber Spring i 40'erne og 50'erne. Mike Disfarmer var i sin samtid ikke hverken kendt eller anerkendt, men hans egenartende fotokunst blev genopdaget i 70'erne og bliver i dag betragtet som stærk og poetisk fotokunst. Hvilket man blev ganske overbevist om i Den Sorte Diamant. De fire musikere var guitarist og kapelmester Bill Frisell (stilskabende jazzguitarist med stribevis af glimrende album bag sig, og som forrige år medvirkede på danske Jakob Bro's fine album "Balladering"), steel- og dobroguitarist Greg Leisz (der har spillet med en alenlang række solister blandt andre Lucinda Williams, Robert Plant, Ray LaMontagne, k.d.lang, Emmylou Harris), bassist Viktor Krauss (bror til Alison Krauss og med Lyle Lovett i Randers for et par år siden), og violinist og sangerinde Carrie Rodriquez (kendt af folkentusiaster for sit samarbejde med sangskriveren og sangeren Chip Taylor). Musikken på The Disfarmer Project er skabt af Bill Frisell og udgivet på album af samme navn i 2009. Live var det særdeles velfungerende med de forholdsvis korte kompositioner som levende og smeltende kommentarer til Disfarmers mørke og ekspressivt socialrealistiske fotos af børn, unge og familier, hvis ansigter afslørede lige dele hårdt dagligliv og skræmthed ved situationen foran et kamera. Frisell's klare og klangrige guitar smøg sig smukt sammen med Leisz' steel og dobro og Rodriquez' violin, mens Krauss bas var den rytmiske grundlag og tonale bund. Ikke skyggen af trommer eller perkussion. Hvilket går igen på flere af Bill Frisell's country- og roots-prægede album de senere år. Tak for inspirationen, det var storslået!
Share This Post On

Submit a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *