Frø af ujazz føg over hegnet
Et af de virkelig geniale påfund i forbindelse med Aarhus Festuge er endags-festivalen Ujazz. Lige som sidste år fandt den sted på Voxhall og Atlas. Jeg nåede derned ved halvfemtiden om eftermiddagen torsdag 6. september 2012 og fik ligede sidste tyve minutter med guitaristen Jakob Bro og et særdeles kompetent musikerhold, der løftede Bro's melodiske mesterstykker op i eftermiddags-himmelske højder. Jakob Bro er en oplevelse hver gang, og hans guitar synger med så klar en røst, at det er en salig fryd.
Jeg var ikke forberedt på næste koncert og havde ikke studeret navnet Hedvig Mollestad nærmere. Tænkte umiddelbart, at det måtte være endnu en af de dygtige sangerinder, Norge er i stand til at levere. Men så for pokker, det viste sig at være en formidabel powertrio med guitar, bas og trommer. Efter den koncert må jeg konstatere, at Hedvig Mollestad er noget så sjældent - efterhånden - som en rising guitar hero. Musikken var en slags metal/jazz/rock-dekonstruktion med tydelige referencer tilbage til Jimmy Page og Led Zeppelin (mere om dem senere…) til guitarfusionsjazzrock i 70'erne og heavy metal. Men med en jazztilgang, som trak trioen fri af i de klicheer og vanelydbilleder, guitartriorock meget nemt kan ende i. Det var begavet, lidt studentikost indimellem, jo, jo, men fremført med energi og stor musikalitet. Hedvig Mollestad er en musiker, der måske ikke bringer så meget nyt til den elektriske guitar som instrument, men som minder os om, at guitaren med strøm på ikke fra det første taktslag behøver at blive placeret i en bestemt kasse med mærkaten blues, jazz, metal, classic rock eller andet udenpå. Klokken 19.30 vandrede jeg fra Atlas over til Voxhall, hvor en musikerlegende skulle på scenen. Bassisten John Paul Jones - og her vi så tilbage ved Led Zeppelin. John Paul Jones var som bekendt bassist i Led Zeppelin, og efter gruppens ophør i 1980 har han medvirket på et utal af projekter som musiker, producer, arrangør og komponist. Her var han så sammen med den norske lydmager, komponist og producer Helge Sten under bandnavnet Minibus Pimps. Elektroniske lydlandskaber og improvisationer, støjkunst, for nu at bruge et andet ord, voldsomt, kaotisk, smukt, fysisk… og noget af en udfordring for et tinnitusplaget øre. Men ret fedt at se en musiker, der som tidligere medlem af Led Zeppelin bærer rundt på et af rockhistoriens helt store trumfkort, og som stadig er ude efter musikken. Musikken, ikke alt det andet udenoms-hejs. Hans mange gøremål i tiden efter Zeppelin siger det jo klart, og at opleve ham på scenen med laptop, ipad, elbas med mere på Voxhall bekræftede det. Efter koncerten, da lyset i salen blev tændt, og de små 100 fremmødte entusiaster var smuttet over på Atlas til næste Ujazz-koncert, pakkede John Paul Jones sit gear sammen på scenen. Sjovt at tænke på, at han for præcis 44 år siden også selv pakkede sit gear sammen - formodentlig skyndsomt - efter Led Zeppelins allerførste koncert overhovedet. Som fandt sted tidlig på aftenen i Gladsaxe Teen Club 7. september 1968, og hvor bandet endnu ikke havde navngivet sig selv Led Zeppelin, men optrådte som The Yardbirds / The New Yardbirds. De havde travlt den aften, for de skulle hurtigt videre til Brøndby Pop Club, hvor de skulle spille en time senere eller deromkring. Men det er en helt anden historie, der dog fylder ualmindeligt meget i mit hoved lige nu. Historien om Led Zeppelins verdenspremiere i Gladsaxe er nemlig en hjørnesten i bogen "BEAT mm - Jørgen Angels fotografier 1966-1983", som jeg er forfatter på. Bogen er netop kommet fra trykkeriet og er klar til at blive sendt ud i verden SAMTIDIG med den store udstilling af samme navn i Den Gamle By i Aarhus, som også står bag bogudgivelsen. Men tilbage til Ujazz: Her var næste koncert med Simon Toldam Trio sammen med den islandske saxofonist Jóel Pálsson. Det var fremragende - og var faktisk mere jazz end ujazz. Men for den da, Simon Toldam er en kapacitet. Hver gang, han rammer en tangent, er det med størst tænkelig autoritet - og med den sande jazzmusikers særkende, hvor referencer bagud, teknik, musikalsk overblik og en fritænkers jagt på nye lag og muligheder går hånd i hånd. Jazz og ujazz - også gerne hånd i hånd - er modernitet og udtryk for et civilisationsstadium på en eller anden måde. Det er vigtigt! Og hvis der skal lyde en opfordring til næste festuge, og for den sags skyld også til Aarhus' som europæisk kulturhovedstad i 2017, så må det være: Mere af den slags.
Denne blog er ikke længere i brug. Gå til mit musikersite www.martinblom.dk.