Rockens erindringsrum

Posted By on okt 25, 2012 | 0 comments

Fælledparken 1970. Foto: Jørgen Angel

”Husker du”, hedder en programserie på DR2, hvor DR går i arkiverne og serverer tv-klip fra svundne tider. Herlige sager at slubre i sig sammen med aftenkaffen. Har man selv været der i de pågældende årtier, er der gensynsglæde med en flavour af eftertanke. For de yngre familiemedlemmer er det: ”Ejj, hvor sygt… så I virkelig sådan ud?... var det virkelig sådan dengang??” Vi, de gamle, går ind i vores fælles erindringsrum og får klasket billeder fra dengang op mod virkeligheden i dag. De unge går med derind og får en lektion i kulturhistorie. Lige nu har Den Gamle By op til flere erindringsrum at byde på. Et af dem er en fuldt møbleret 50’er-lejlighed proppet med indbo fra efterkrigstidens langsomme rejse mod velstandssamfundet. Erindringslejligheden er et hit blandt demente ældre, der i dette oplevelsesrum får kontakt til det liv, de engang levede. Rejsen tilbage giver de demente en mental vitaminindsprøjtning, der kan få betydning for deres liv nu og her. Altså et museumsbesøg, der ret konkret giver gæsterne noget med hjem. Et andet erindringsrum er udstillingen ”BEAT mm – Jørgen Angels fotografier 1966-1983”. Her er også et helt reelt rum inkluderet, nemlig et nøje indrettet ungdomsværelse fra først i 70’erne. Udstillingen handler om rockhistorie og ungdomskultur fra sidst i 60’erne og op gennem 70’erne. Den periode, hvor pop- og beatmusik udviklede sig fra uskyld og naivitet til en rockscene med gigantstjerner og kommerciel og kulturel succes. ”BEAT mm” er rockens erindringsrum. Identitetshistorie for generationer. Det er formidling af en tid og en periode, uendeligt mange kan spejle sig i. En tid, der var ladet med elektricitet og modernitet, og som forvandlede bondeknolde til urban citizens. Den Gamle By er ikke et rockmuseum. Men museet fanger med ”BEAT mm” en tidsånd, hvor rockmusikken var en altdominerende faktor i ungdomskulturen, og hvor musikken netop ikke var isoleret som en forbrugsvare på det store kulturelle tag-selv-bord. Musikken betød alt dengang, hvis man var ung altså, og erindringen om tiden, stemningen, samværet, visionerne, drømmene, naiviteten og troskyldigheden ligger i musikken. Hvorfor sælger koncerter med de store gamle navne fra dengang fortsat så godt? Af to grunde. Dels fordi rockmusikken så at sige blev opfundet og skabt i de år i en gigantisk koger af kreativitet. Der blev skruet op for noget, ingen havde hørt tidligere. Det var genialt, det der. Og dels fordi musikken var så altdominerende i fællesskabet i ungdomskulturen. Grupperne, koncertstemningen, duften af galar, følelser i fri omgang med drømme og dumpe drøn fra scenen… det vil mange gerne genopleve. Atter træde ind i det fede erindringsrum. Det betyder ikke, at udstillingen er forbeholdt folk over 50. Yngre generationer kan få umådeligt meget ud af en tur i rockens erindringsrum. For den rockscene, der eksisterer i dag, hviler på ryggen af den gyldne periode, udstillingen handler om. Referencerne bagud ligger som tykke kabler på dagens rockscene. Og hele den ungdomskultur, der udviklede sig dengang, har sat sit massive aftryk gennem årtierne og gennemsyrer stort set alle samfundsstrukturer i dag. Den Gamle By er meget andet og meget mere end bonderoser, borgmestergård og bindingsværk. Lejligheden fra 50’erne er ét eksempel. BEAT-udstillingen er et andet. Erindringsrum oppe på beat’et. Pas godt på det.
Share This Post On

Submit a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *