Musikkens pris og musikkens værdi
Posted By Martin Blom Hansen on feb 8, 2013 |
KOMMENTAR: Musik er industri, men det er også så meget andet. Diskussionerne om musikken kører på flere planer i øjeblikket, og begrebet værdi bliver pisket godt rundt i mediecentrifugen. Der er umuligt at sætte et prisskilt på, hvad musik betyder for min identitet og din identitet for eksempel. Det er straks nemmere at begribe, at det koster 99 kroner om måneden at abonnere på Spotify. Men hvad så med værdien af musikken i børnehaven, folkeskolen, musikskolen? Hvad er musik værd, og hvad vil vi dels som enkeltpersoner og dels som samfund ofre på den?
Den norske forsker Yngvar Kjus fra Institutt for Musikvitenskap på Oslo Universitet er i et blogindlæg inde på det med musikkens værdi. Absolut læseværdigt midt i varme debatter om streaming, musikbranche, folkeskolereform og de kreative erhverv.
Han har en pointe: Når man som forbruger betaler 99 kroner om måneden for et Spotify-abonnement og har adgang til knap 20 mio. numre, så afspejler prisen for denne adgang ikke den værdi, musikken har for den enkelte forbruger. Musikken har en konkret værdi her: 99 kroner om måneden. Vi taler ikke om David Bowies nye cd her. Vi taler om adgang til 20 mio. sange. Hvilket værd har musikken for mig som forbruger? Hvad giver musikken mig af glæde, identitet, oplevelse, livslyst, klarsyn, velvære… selvværd, ligefrem? Det er tænkeligt, men umuligt at måle.
Hvis jeg for de 99 månedlige kroner lytter dag og nat på Shaka Loveless og streamer hans sange tusindvis af gange, er min indre musikværditilvækst så højere, end hvis jeg blot lyttede til et gammelt Hendrix-nummer to gange i løbet af den måned? Eller set fra en anden vinkel: To gange Hendrix-lytninger vil betyde, at hver lytning er 44,50 kroner værd. Det er high value for Hendrix. Med samme logik vil "Tomgang" med Shaka Loveless ligge og rode nede i udsalgskassen, hvis jeg har den kørende dag og nat på min playliste.
Nonsens, vil nogen nok sige. Joh, men sådan er vores musikforbrugsvirkelighed altså i dag. Vi betaler - eller bruger gratismodellen med reklamer - for adgang til musik, vi betaler ikke længere for et stykke indspillet musik. I en mere langhåret diskussion ændrer det ikke blot på forholdet mellem reel pengeværdi for et stykke musik og den værdi, musikken tilfører den enkeltes tilværelse. Det ændrer også fundamentalt det mere pekuniære forhold mellem forbrugeren og frembringeren af musik. Musikkens værdikæde snor sig på en ny måde. Og hvem, der så ender med at tjene på musikken, om nogen, er nok så interessant...
Institutt for Musikvitenskap på Oslo Universitet er i øvrigt i gang med et interessant forskningsprojekt Sky og Scene, hvor de undersøger streaming, livekultur sociale medier og delingskultur i forhold til musik.
Mere musikværdi: Lige nu er undervisningsminister Christine Antorini og kulturminister Marianne Jelved i gang med at se på, hvordan musikundervisningen skal placeres i den kommende reform af folkeskolen. Musikskolerne har nervøse trækninger, fordi en heldagsskole risikerer at smadre deres eksistens. Især de små børn vil have svært ved at klare musikskoletimer sent på dagen, når skoledagen inklusive aktivitetstimer slutter henad klokken 14 eller 15.
Det handler om musikkens værdi i undervisningen. Og dermed den værdi vi som samfund tillægger en proper og god musikundervisning for vores børn. Synes vi, musik er så meget værd, at vi vil bruge et vist antal skattekroner på den? Thats the question.
En anden form for værdisættelse kan man finde i en rapport fra 2010, "Musik som brandingplatform" udarbejdet af analysefirmaet Mec:access. En noget anden tilgang en den musikpædagogiske, kan man roligt sige. Her drejer det sig om at godtgøre og vise, at musik betyder så meget for danskerne, at det er sund fornuft for virksomheder og erhvervsliv - uden for musikbranchen - at investere i eller bruge musik i forretningsøjemed. Analysen er klar i mælet: Musik betyder vanvittigt meget for danskerne. For de unge er musik det næstvigtigste i deres liv kun overgået af mor, far og familien.
Musikken og de kreative erhverv: Torsdag 7. februar 2013 lancerede regeringen en vækstplan for de kreative erhverv. Planen rummer 27 konkrete initiativer til at sætte mere gang i væksten inden for arkitektur, design, mode og andre kreative brancher. Vækstplanen opsummerer en mængde tal og fakta - blandt andet at de kreative erhverv i 2010 omsatte for 200 mia. kroner, hvilket svarer til mellem 6 og 7 procent af den samlede omsætning og beskæftigelse i dansk erhvervsliv. Brancherne er: Arkitektur, bøger & presse, design, film & video, indholdsproduktion & computere, kunst & kunsthåndværk, musik, mode & beklædning, møbler & interiør, radio & tv samt reklame.
Musikken fylder ikke meget som område målt i kroner og øre. Den spiller stort set ingen rolle i planen, der fokuserer mest på arkitektur, mode og design. Tallene for musikbranchen ser heller ikke imponerende ud. Omsætning og beskæftigelse er raslet ned i mange år (tallene er fra 2010). Så her satser man ikke voldsomt fra regeringens side - i hvert fald ikke i sammenhæng med en vækstplan for de kreative erhverv.
Denne blog er ikke længere i brug. Gå til mit musikersite www.martinblom.dk.
9. februar 2013
“ofre” er ikke det rigtige ord, Martin – “investere”, ville jeg hellere sige. (Hvad er musik værd og hvad vil vi dels som enkeltpersoner og dels som samfund investere i den?)
På Ringsted Musik- og Kulturskole brugte vi et par timer i januar på at diskutere de ting. En af de ting, som endte med at stå klart, oplevede jeg, var at musik og det at undervise i det i høj grad handler om FÆLLESSKAB og FLOW (det at være opslugt og lade sig fortabe i nuet). Det er kvaliteter, som er uendeligt værdifulde for os som mennesker. Men det stod samtidig også klart for alle, tror jeg – vi var cirka 15-20 mennesker til seminaret – at musikskolen slet ikke gjorde nok for at FORMIDLE bevidstheden om disse kvaliteter til sin omverden og til sine elever. Det arbejder de så på nu at gøre noget ved.
Så… hold et øje til Ringsted Musik- og Kulturskole.
http://www.musikogkulturskolen.dk/
9. februar 2013
Investering er et ok ord, Mik, men det lægger sig dog op ad den nyttetænkning, som netop har præget mange debatter om musikken de sidste mange år. God pointe med formidlingen af de kvaliteter – fællesskab, flow, at fortabe sig i nuet – du nævner. Det er trange tider for fortabelsen:-) Den skal højt op på statusstigen – ellers er vi fortabte.
15. februar 2013
Sjov vinkel på musik. Kan godt forstå din undren. Efterhånden er musikbranchen hårdere end de sten du finder på stranden. Prisen på det kan måske ikke præciseres når der kommer til affektionsværdi og lign. Men i mit virke er der rent faktisk mulighed for at finde en fællesnævner, som gør at musikken(Som Mik siger det) handler mere om fæellesskab end den pris det koster.