Uafhængig musikjournalistik i Norge og herhjemme
Posted By Martin Blom Hansen on feb 21, 2013 |
KOMMENTAR: I Norge har man i årevis haft det aldeles glimrende webmagasin Ballade, der kritisk og uafhængigt beskæftigede sig med musikbranche, musikorganisationer, kunstnere og kulturpolitik. Nu er det sat på pause på grund af økonomien bag, og det er op til de norske musik- og kunstnerorganisationer at redde Ballade. Kan og vil de det? Og hvad har det med Danmark at gøre?
Kulturkritik lyder lidt støvet, ikke sandt? Det swinger ligesom ikke rigtigt med det beat, der kører anno 2013 i musikverdenen. Det må være noget, dagbladene og måske et enkelt radio- eller tv-program må tage sig af. Med deres i øvrigt beskårne kulturredaktioner.
Kulturkritik og regulær kritisk journalistik inden for musikmiljøerne og i musikbranchen er ikke desto mindre livsvigtig. Vel at mærke en kvalificeret en af slagsen. Det rækker desværre ikke med følelsesladede udbrud på Facebook, udokumenterede påstande i spredt uorden på diverse debatfora samt så iøvrigt en lind strøm af velovervejede budskaber og positioneringer fra nøglepersoner og musiklivsorganisationer. Men det er, hvad vi har og får. I Norge sker der noget lige nu, som er uhyre vigtigt for det norske musikliv. Men det er afgjort også noget, vi bør afkode og lære af herhjemme.
Forlibt i strategisk kommunikation
Den strategiske kommunikation og tænkningen bag er i stærk vækst i "Organisationsdanmark". Den tendens har i sandhed også ramt musiklivet. "Vi opruster på kommunikationssiden", har det mere eller mindre ordret heddet i mange organisationer - Koda, DJBFA, DPA, Dansk Live… osv. Man har omlagt websites, som i højere og højere grad er præget af streng prioritering af, hvilke budskaber man vil gå ud med.
Det er interessant at følge. I takt med webbens udvikling i øvrigt fremstår organisationswebsites mere og mere som stærkt kontrollerede informationsplatforme, hvor den surfende og interesserede bruger ikke risikerer at møde udsagn, information, artikler, journalistisk bearbejdede emner med mere, der ikke er hundrede procent afstemt med organisationens ledelse eller dennes stedfortræder i skikkelse af en kommunikations- og markedsføringschef eller organisationens strategiske kommunikationsplan beskrevet i detaljer. Der bliver med andre ord brugt penge til kommunikation og markedsføring i ganske betragtelige mængder. Men ikke til journalistik og kulturkritik.
Dansk musikliv har et imponerende antal organisationer, foreninger, råd og institutioner. Alle har en agenda - og mange har en kommunikationsplan. Alle har deres egne interesser at pleje. Man skal ikke have været til ret mange konferencer, seminarer og debatarrangementer i branchen for at konstatere, at positionering og afliring af politiske statements og interesse-message tracks fylder voldsomt meget i den sammenhæng. Det er jo naturligt nok, og disse events tjener jo nok så meget til at massere hinanden mentalt inden for branchen, aflevere en lille velplaceret ørefigen til ens interessemodpart og gøre haneben til potentielle netværkspartnere.
Det interessante er, at meget af denne adfærd og praksis mere og mere smitter af på de respektive organisationers medieplatforme og -strategi. Er det godt? Er det godt for borgernes og musikbrugernes forståelse af hele musiklivet i Danmark, er det godt for medlemmerne og brugerne af diverse organisationer, foreninger osv. - og er det i sidste ende godt for den demokratiske debat?
Norsk dilemma
I disse måneder er der stilhed i redaktionslokalet på webavisen Ballade i Oslo. Den lille håndfuld journalister ved ikke, om de er købt eller solgt. Siden 2000 har de drevet og produceret Ballade med daglige nyheder, baggrundshistorier, features, interviews og meget mere om det norske musikliv. Og det vigtige her er, at Ballade har kørt som et hundrede procent uafhængigt og frit medie. Ved årsskiftet stoppede finansieringen, og nu er spørgsmålet, hvem der vil spytte penge i Ballades fortsatte eksistens.
Ballade har været finansieret af Norsk Musikinformasjon (MIC). En organisation oprindeligt stiftet af Norsk Kulturråd og Norsk Komponistforening i 1979. MIC er primært finansieret af Kulturdepartementet, det norske kulturministerium, og med midler også fra Utenriksdepartementet i forhold til international markedsføring af norsk musik. Nu er det slut med MIC, som nu er erstattet af den nye organisation Music Norway, der formodentlig på en mere strømlinet og moderne facon skal stå for eksport af norsk musik. I den proces har Music Norway sagt nej til at drive det uafhængige Ballade.
Indtil videre har Norsk Komponistforening overtaget domænenavnet ballade.no og forsøger at få en række øvrige organisationer inden for musiklivet til at give en skærv til den fortsatte drift af Ballade. Ballade har haft en vis egenindtægt på bannerannoncer med videre, men det er afgørende at få tilført årlige driftsmidler på adskillige millioner kroner for at kunne overleve. God journalistik koster penge! Vil det norske musikliv det? Vil de sikre et uafhængigt og frit medie, der skriver om musiklivet og branchen - og også kan skrive kritisk om det, de som organisationerne selv sidder midt i? Det får vi at vide meget snart.
OM BALLADE:
Ballade.no er en redaktionelt uafhængig avis for og om den norske musikscene. Ballade blev etableret af foreningen Ny Musik i 1977 som et magasin for ny musik. Efter næsten 20 år gik bladet ind, men blev genfødt i 2000 som ballade.no - en netavis drevet af den norske Music Information, Norsk Musikinformasjon (MIC). Siden dengang har ballade.no publiceret egenproducerede artikler og nyheder, har været centrum for debat inden for det norske musikliv, musikbranche, organisationer, kunstnere osv. Ballade var bemandet med en selvstændig redaktion af journalister og øvrige medarbejdere. (Kilde: NKF, Ballade)
Denne blog er ikke længere i brug. Gå til mit musikersite www.martinblom.dk.
26. februar 2013
En meget interessant artikel, og en vognstang der vinker til os: Strategisk tænkning breder sig fra baglokalet ud på hjemmesiderne. Vores imponerende antal musikorganisationer opruster på egne vegne og fællesskab er noget man reklamerer med. Det er ikke en egentlig dyd. En moralsk forpligtelse.