Lang hale i skysovs
Posted By Martin Blom Hansen on mar 8, 2013 |
KOMMENTAR: Dagens vigtigste pointe på Kodas seminar om streaming kom til allersidst i debatten. Millioner af streams af en populær kunstner gør ikke kagen større. Den gør andelen af kagen mindre til de andre.
På vej hjem fra det meget velbesøgte eftermiddagsseminar om streaming torsdag 7. marts passerede jeg en ældre harmonikaspillende gademusiker på Strøget. Jeg skimmede i farten mønterne i hatten på jorden. 45 kroner godt og vel. Hvor længe de forfrosne fingre havde spadseret op og ned af harmonikaens tangenter denne blæsende vinterdag ved jeg ikke. En time, en halv måske.
Til gengæld ved jeg, at hvis man som kunstner skal tjene 45 kroner på en streamingtjeneste, skal ens sang streames og lyttes til adskillige tusinde gange. Det er i den størrelsesorden, men ingen ved præcist hvor mange gange. En ting er kagens størrelse, en anden er fordelingen af kagen.
Debatten torsdag afslørede endnu engang, at det er kompliceret stof. For her handler det IKKE om musikselskabernes afregning til deres kunstnere. Det handler om den fordelingsnøgle, der afgør, hvad streamingtjenesterne udbetaler til den enkelte musikselskaber. Streamingtjenesten har en sum at gøre godt med fra den samlede omsætning til rettighedshaverne. Er brugerne vilde med en bestemt kunstner - det kan være Loveless, Medina eller Seebach – bliver deres millioner af streams omsat til en høj samlet markedsandel for deres respektive musikselskab. Men kagen bliver ikke større af, at folk lytter som vanvittige til Loveless. Væksten i omsætningen hos eksempelvis Spotify kommer fra antallet af abonnenter, annonceindtægter med mere. Dét gør kagen større. Og det ændrer ikke nødvendigvis på de markedsandele, de enkelte musikselskaber har på en streamingtjeneste.
Denne lidt langhårede, men væsentlige problematik blev bragt på bane af musikforsker Rasmus Rex, Rytmisk Musikkonservatorium. Læs min artikel "Krummer af streamingkagen" på musikeren.dk