Offline – den nye succesopskrift?
Posted By Martin Blom Hansen on mar 20, 2013 |
Er endeløse Facebookopdateringer, Twitterkommentarer og digital netværkspleje i døgndrift umagen værd for kunstnere, der knokler for opmærksomhed, synlighed og flere penge i kassen? Vær ikke så sikker på det. Og offline-tilstanden er måske ikke så tosset for din hjerne.
For et par måneder siden sad jeg på restauranten på hurtigfærgen Århus-Odden. Ved nabobordet sad to piger, de var formentlig i starten af 20'erne. Under hele overfarten, der varer lidt over en time, sad den ene fuldt koncentreret og tegnede og malede i et hæfte. Den anden sad lige så fordybet og skrev i hånden i en notesbog. På intet tidspunkt flåede de en iPhone, iPad eller en laptop frem. I modsætning til mig, der gik online, straks jeg havde sat mig, og tjekkede mails, blogs og nyheder og tastede løs i det altid tilstedeværende onlineunivers.
Lidt misundelig var jeg jo. For her sad jeg, en halv-bedaget herre, og stressede rundt i min digitale verden. Imens jeg kunne skæve over til de to unge, der fuldstændig uanfægtet af færgens gyngen og tidens krav om at være online konstant tegnede og skrev i ophøjet introvert ro. Jeg kunne ikke lade være med at drømme mig tilbage til en fjern fortid, hvor jeg kunne sidde fordybet i en bog i timevis og lade verden gå sin gang imens.
I dag kan jeg ikke lade verden i fred. Okay, jeg er en nyhedsnarkoman og har på grund af mit fag en nødvendig interesse i at holde mig orienteret om dette og hint hele tiden. Og her er nettet jo en gave. Tjekke, tjekke, tjekke - konstant. Og jeg stopper først, når jeg helt rundtosset konstaterer, at nu er det de samme nyheder, der kører i loop på alle kanaler og websites, og at jeg godt kan tage en pause inden næste nyheds-tsunami.
Men der er mere i det end nyhedshundens evige snusen rundt. Hvor jeg tidligere snildt kunne bruge en eftermiddag på at læse en bog og efter mange timer rejse mig ør i hovedet og skæv af bogens mageløse oplevelsesunivers, skal jeg i dag ikke mange kapitler ind i en bog, før rastløsheden melder sig. Arhhh, jeg skal da lige tjekke, om der er løbet en sms ind, hvad med mailen… og forresten, jeg skal da også lige på Facebook et smut. Jeg er blevet en digitalafhængig halvhjerne, der skal kæmpe for at nyde en af tilværelsens store gaver til menneskeheden: Evnen til fordybelse.
Jeg er ikke alene om at have det på den måde. Jeg har netop læst bogen "The Shallows: What The Internet Is Doing To Our Brains" (2011) af den amerikanske skribent og forfatter Nicholas Carr. En særdeles læseværdig bog - og en bestseller i USA i øvrigt. Nicholas Carr åbner med at fortælle om sine egne oplevelser af, ja, netop det, jeg beskriver ovenfor. Han kan heller ikke rigtig fastholde koncentrationen i længere tid. Med mindre han tvinger sig selv hårdt til det. Skurken hedder nettet og vores måde at tilegne os informationer på. Vi har ændret adfærd, siden nettet og de mobile apparater er blevet en integreret del af vores liv. Vores hjerner ændres, påviser Nicholas Carr. Nettet har givet os ubegrænset adgang til alt - stort set. Men prisen er, at vi ikke længere behøver at indsamle de informationer, der danner basis for viden - og som lagret i langtidshukommelsen bliver til reflekteret og bearbejdet viden. Og som i sidste ende er det, der gør os til individer med en identitet. Lidt langhåret og måske lidt forenklet. Men i store træk er det en af Nicholas Carrs virkelig interessante pointer. Vi har outsourcet vores langtidshukommelse. Den er blevet googliseret og wiki-seret.
I Politiken søndag 17. marts 2013 er der en tankevækkende analyse af ph.d og udstillingskurator Jacob Lillemose. Han skriver om en nypuritansk tendens, der breder sig i blandt andet USA: Kaffebarer, hvor du ikke kan gå online. Her skal du ikke sidde og tæske rundt i din onlineverden med Facebook, Twitter, YouTube, Instagram og så videre. Her skal du være 100 procent til stede og smage på kaffen. Nærvær, nu-og-her-nydelse og fordybelse er blevet en knaphedsvare, og nu kan man opsøge den og bevidst vælge den til.
Der er også eksempler på koncerter, hvor bandet eller kunstneren beder publikum om at lade smartphonen være i lommen og i stedet være til stede i musikoplevelsen nu og her. Drop fotos og videoklip direkte på Facebook og den hektiske… "se mig, jeg er her lige nu, det er bare stort!" Nej, hvis du vil være virkelig trendy, er du offline - på en bevidst og selvvalgt måde. Det var nok det, de to unge piger på Aarhus-Odden-færgen var. Selvvalgt offline, til stede i nuet.
Alt dette får en ekstra dimension i et virkelig interessant essay i The Guardian fra juli 2012 af den britiske forfatter Ewan Morrison, "Why Social Media isn't the magic bullet fo self-epublished authors."
I korte træk siger Morrison - med god dokumentation i baghånden - at vi er i en selvpublicerings-boble, der er tæt på at briste. Og dermed brister illusionerne for mange forfattere og wanna-bee-forfattere. Boblen er skabt af stribevis af netguruer, geskæftige idémagere og digitale drømmere, der sælger varm luft. Folk, der tjener penge på at bilde andre ind, at de kan tjene penge som forfattere, hvis de selv udgiver deres bøger og så benytter alle de formidable nye muligheder, nettet giver os i dag. Den direkte kontakt med læserne og uanede muligheder for salg - hvis du forstår at bruge Facebook, Twitter, YouTube, din blog og hele den digitale netværkstankegang rigtigt. Så skal du se synlighed, opmærksomhed og i sidste ende moneter på kontoen. Ewan Morrison fejer hele dette fatamorgana af banen - og han gør det meget begavet og underholdende. Læs selv. Og det er netop ikke kun forfattere, der bør læse med. Musikere og selvudgivere i sangskriverbranchen kan også med stort udbytte læse med 🙂
Ewan Morrison henviser til den amerikanske ebogs-udgiver og forfatter Joanna Penn, der taler for, at man som selvudgiver skal bruge 20 procent af sin tid på at skrive og 80 procent på at networke på de sociale medier. Dette gør Morrison skarpt op med. For de fleste er de endeløse opdateringer og den hektiske netværksaktivitet skønne spildte kræfter. Udkommet er minimalt. Hvis man oversætter boguniverset til et musiker-univers, giver det stof til eftertanke. Måske ville der være mere givtigt at bruge sine kræfter på musikken. Og så komme ud i virkeligheden og skabe små enestående øjeblikke af skønhed og fordybelse - i stedet for at taste, facebooke og tweete desperate opmærksomhedssætninger ud i det overfyldte digitale rum.
I februar 2013 bragte fagbladet Journalisten en glimrende historie om fænomenet "Shitstorm". Det vil sige det øjeblik, hvor en Facebook-historie - et indlæg eller en til lejligheden oprettet Facebookgruppe - kan sende en virksomhed, organisation eller offentlig person i gulvet. Artiklen fortæller desuden om køb af likes på Facebook eller YouTube - et emne, DR også har haft fat i.
Det særligt interessante i Journalistens artikel er den pædagogiske forklaring af hele Edge Rank systemet hos Facebook og de algoritmer, der styrer det hele bag websidernes facader. En gennemsnitlig Facebookbruger ser kun cirka 16 procent af de aktiviteter, der foregår i hans eller hendes netværk. Algoritmerne kan gå i selvsving og banke en bestemt historie op, hvis den først har fået tag i mange brugere. Så bliver den meget synlig for rigtig mange - som så forholder sig til emnet. Men hvis din opdatering ikke får synderligt mange likes, glider du hurtigt ud i glemslen.
Mængden af opdateringer er så enormt, at der skal mere og mere til, før du kommer ud til andre end dine nærmeste Facebookvenner, der er så elskværdige at like det meste af det, du poster. Som Ewan Morrison peger på, rammer de fleste kun et begrænset lille netværk.
Edge Rank hos Facebook og Page Rank hos Google er velkendt teknologi, som medier og fagfolk sjældent ofrer megen opmærksomhed, selvom netop denne teknologi er fuldstændig afgørende for, hvad vi ser og oplever online. Det giver bogen "The Filter Bubble" af Eli Pariser et mesterligt og ret skræmmende indblik i. Og det vender jeg tilbage til senere...
Denne blog er ikke længere i brug. Gå til mit musikersite www.martinblom.dk.
21. marts 2013
Meget enig kom til at tænke på søde Maiken Ingvordsen og hendes og Kodas julegavebog til os medlemmer. Kh Arne
21. marts 2013
Tak Martin. Sidder lige nu endnu engang i en lufthavn – er lige blevet færdig med en bog og godt igang med næste, mem men straks der er forbindelse – skal mails og facebook tjekkes – jeg tror jeg lukker ned nu og fortsætter med bogen 🙂