Gensyn med Trouble Cats “classic”

tc_old_pressefoto_v3Så går det løs! "Eskil Blues Night - en tur i tidsmaskinen" er et overflødighedshorn af en aften torsdag 26. september 2013, hvor vi hylder Fatter Eskil, der har 40 års jubilæum i år, som stedet, der var centrum for et bluesboom i Aarhus sidst i 80erne. En lang række musikere fra dengang stiller op til denne aften, hvor vi genskaber atmosfæren fra Fatter Eskil anno 1988-89-90. Shades of Blue, Ole Frimer Band, Kent Thomsen & The Rich Ones, solister som Birgitte Laugesen, Klaus Ørum, Helle Hansen - og ikke at forglemme, særlige gæster: Mike Andersen og Michelle Birkballe. SAMT - med særlig personlig interesse - The Trouble Cats i klassisk opstilling fra dengang. Vi gendanner bandet fra dengang, vi skiftede navn far Blues 'n' Trouble til Trouble Cats. Det vil sige: Henrik Hansen, harpe, vokal,  Morten Brauner, bas, kor, John Simoni, trommer, Martin Blom Hansen, guitar, vokal. Vi glæder os! Se mere på Fatter Eskil og Facebook    LÆS PRESSE HER:

Hyldest til et bluesboom

Sidst i 80erne var Fatter Eskil centrum for en blomstrende bluesscene i Aarhus. Det vil vi gerne fejre i anledning af Fatter Eskil har 40 års jubilæum i år. Ta’ med på en tidsrejse og genoplev de varme bluesaftner på et tætpakket Eskil, hvor mundharpe, bluesspade, sved og fadøl gik op i en højere enhed, og hvor et frodigt musikmiljø skabte Aarhus-musikhistorie.
Hvad: ”ESKIL BLUES NIGHT – EN TUR I TIDSMASKINEN”Hvor: Fatter Eskil, Skolegade i Aarhus Hvornår: Torsdag 26. september 2013 kl. 20.30 (dørene åbner kl. 20) Hvem: Ole Frimer Band, Shades of Blue, Kent Thomsen & The Rich Ones, Trouble Cats, Birgitte Laugesen, Klaus Ørum… og mange flere. Samt surprise special guests! Konferencier: Viggo Sommer.
En aften på Eskil for 20-25 år siden: Indgangen var i porten. Baren var midt i lokalet. Scenen var nede i hjørnet – når en to-tre borde var fjernet og gjorde plads til, at et bluesband kunne klemme sig ind. Eskil havde køkken og serverede mad. En legendarisk biksemad for eksempel. Fatter Eskil var restaurant, værtshus, Skolegade-hang-out-sted – og ikke mindst et stærkt spirende musiksted. Det var før begrebet spillested for alvor var noget, man gik rundt og sagde. Musikværthus var mere tidens talemåde om den slags steder, hvor man gik ned og mødte vennerne – for de var der helt sikkert – og lyttede til de musikere og bands, der havde moslet sig ind i hjørnet og stillet grejet op. 22.17 Klokken 22.17 gik det løs med musikken. I starten var der livemusik søndag og mandag aften. Og fuldt hus med stemning af kartoffelkur, dagpenge og 80’er-bluesboheme. Snart var der også musik på ugens øvrige aftner. Et musiksted var ved at vokse til. Baren blev flyttet, en scene blev etableret og Fatter Eskil blev op gennem 90erne til det spillested, vi kender i dag. Fulde huse Aarhus’ bluesmiljø dengang skal ikke tage æren for Fatter Eskils rejse fra 70er-værtshus til 90er-spillested. Det er snarere omvendt: Fatter Eskil var fuldstændig afgørende for, at der sidst i 80’erne og først i 90’erne voksede et slagkraftigt, kreativt og mangfoldigt bluesmusikmiljø frem. Et miljø, som havde Fatter Eskil som base, hvor der altid var åbne døre, plads i kalenderen til en jam og første og fremmest: Masser af publikum. De var der Frimer Band, Shades of Blue, Trouble Cats, Kent Thomsen & The Rich Ones, Tuff Stuff, Birgitte Laugesen, Dont Mess, Knasens Blues Band, Rockbandet, Mortens Trio … og mange andre stod nede i hjørnet aften efter aften. Der blev skabt nye bands og konstellationer, der blev jammet og spillet på kryds og tværs. Og der blev lagt en inspirationsbund, som yngre musikere kunne stå på. Musikere, som senere skulle videreudvikle og tegne bluesmusikken herhjemme. Ta’ med på en tidsrejse Fatter Eskil har 40 års  jubilæum i år. Vi – en lille kerne af bluesfolk fra dengang – vil gerne bidrage til at fejre Fatter Eskil ved at hylde ”det århusianske bluesboom” 1988-1993 (sådan cirka det tidsrum). Det vil vi gøre ved at genskabe en Eskil-aften fra dengang. En tur i tidsmaskinen, men også en fejring af det bluesmiljø, der eksisterer og lever i bedste velgående i dag. Glæd jer til Ole Frimer Band, Shades Of Blue, Kent Thomsen & The Rich Ones - og det originale Trouble Cats. Og glæd jer til en række solister, der går på scenen sammen med aftenens husorkester. Og ikke mindst til et par ”special guests”. Husorkesteret vil være: Esben Bach, trommer, Uffe Steen, guitar, Martin Blom, guitar, Niels Nello Mogensen, bas, Palle Hjort, tangenter
Share This Post On

Submit a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *