Bullshit-sproget tager magten

Posted By on dec 10, 2013 | 3 comments

Illustration: Bogen "On Bullshit" af den amerikanske forfatter Harry G. Frankfurt (1986) er mere end aktuel...

Illustration: Bogen "On Bullshit" af den amerikanske forfatter Harry G. Frankfurt (1986) er mere end aktuel...

Nej, nu må det da snart være nok. Forleden læste jeg mig igennem en række anbefalinger til kulturministeren fra det, der hedder KulturDanmark. Et initiativ taget af ministeren og ministeriet, hvor fem arbejdsgrupper har arbejdet sig frem til at mene en hel masse om, hvordan kulturen kan komme til at trives bedre rundt om i landet. Bøh-landet først og fremmest. Målet med KulturDanmark er primært at give politikere og beslutningstagere konkrete ideer til at få mere og bedre kultur ud til alle flækker og småbyer. De fem arbejdsgrupper har angiveligt bestået af folk fra kommunale forvaltninger, kulturinstitutioner, erhvervsliv og turistområdet med mere. Anbefalinger bærer præg af at være filet og rettet til rent sprogligt, så afsender og modtager formodentlig forstår hinanden hundrede procent. Mens vi andre kæmper os igennem det ene trættende afsnit djøf-dansk-inficerede bullshit-lingo efter det andet. Her står de i kø, alle de ord, som New Public Management-kultur, forvaltningssprog, markedsføringsfraser og kaospilot-inspireret praksis har bragt med sig: ”Innovation, potentiale, kulturnetværk, kreativt input, internationalt udsyn, samarbejdskultur, interessefællesskaber, facilitetsudvikling, strategiarbejde, oplevelsesøkonomi, kulturaktører, ressourcepersoner, værktøj til synliggørelse, udviklingsperspektiv, informationsknudepunkt, implementeringstaskforce”… og meget, meget mere af samme skuffe. Jeg blev så træt. Og trist. Stakkels minister og embedsmænd, der skal bevæge sig rundt i dette sproglige armodslandskab. Og stakkels alle de kulturforvaltere, ledere, konsulenter, kommunikatører og administratorer, der lever af at skrive den slags dagen lang. Åh nej, mere endnu Nå. Men så kommer der en nyhedsmail fra Statens Kunstråd i dag. Et ”manifest for musikstøtten i fremtiden” var blevet født. Skrevet af 40 udvalgte ”aktører fra alle dele af musiklivet” sammen med Statens Kunstråds Musikudvalg. Med det formål at give nogle bud på den fremtidige statslige musikstøtte. Allerede ved det første af manifestets i alt 10 bud begynder min bullshit-lampe at blinke. ”Bliv musikpolitisk katalysator”, står der øverst. Og nedenfor: ”Vær proaktiv og dagsordensættende i udvikling af musikpolitik”. ”Vær verdensvendte”, lyder det længere nede. Og så kommer der en sætning, de færreste vel kan være uenige i, og som i sin rene form er blottet for indhold: ”Tænk i samarbejde og partnerskab, der kan berige og konsolidere musikkens status, og hav øje både for kontinuitet og kvalitet.” Jo da. Men lav lige negationstesten på den og sæt to stk. ”ikke” ind i sætningen. Vi lander i det absolutte intet. Længere nede hedder det: ”Elsk entreprenøren” og ”skab bedre rammer for det innovative”. Tidsånden flyder ind i manifestet. Vi elsker entreprenøren højere end kunstneren. Hvem skal rende med flest støttekroner mon: Kunstneren, den entreprenante kunstner, eller den kunstnerisk anlagte entreprenør? Slutteligt i bud nummer 10: ”Styrk innovationskraften i dansk musikliv”. Tomgangsfloskel i egen sovs. Det modsatte udsagn ville være opsigtsvækkende. Manifestet minder mig om de talrige Power Point show, jeg har været vidne til gennem tiden hos virksomheder og organisationer, som har underholdt deres medarbejdere med ”Vision”, ”Mission” og ”Værdier”. Jeg blev så træt hver gang. Og nu trænger det ind i mit frirum! Godt man tilhører det kreative segment af frie kunstnere. Skribent, sangskriver, musiker, journalist. Tænkte jeg. Men ikke ret længe. Var forbi sangskriver- og komponistforeningerne DPA og DJBFAs websites. Sidstnævnte er jeg lykkeligt medlem af. Sammen med Dansk Komponistforening har DPA og DJBFA tidligere i år lanceret en tænketank, der fordomsfrit skulle tænke ud af boksen og se på, hvordan danske sangskrivere og komponister kunne finde nye indtægter og veje til et levebrød som frie kunstnere. Resultatet af denne tænketanks arbejde – i samklang med de tre foreningers ledelser – er nu åbenbaret: Et pilotprojekt, der skal køre et år, og hvor der skal ansættes tre personer på fuld tid. Den ene skal være ”coach for musikkens skabere” – og skal ifølge stillingsopslaget ”kunne tage udgangspunkt i den enkelte kunstner og målrette sin støtte til individuelle behov.” Forventningen til den kommende coach er blandt andet, at ”Du har solidt kendskab til procescoaching og har eventuelt arbejdet i konsulentmiljøet eller som uafhængig rådgiver.” Sådan. Den anden stilling er som ”Forretningsudvikler”. Her er det godt, hvis ansøgeren ”med entreprenant talent kan etablere konkrete udviklingscases mellem erhverv og komponister, fra idé til gennemførsel.” Og ”… er vant til at facilitere udviklingsprocesser med afsætning for øje”… og er ”resultatorienteret og indstillet på at blive målt på omsætning.” Tredje stilling bærer det kække navn ”Netværksfacilitator”. Måske noget, man går og kalder hinanden på visse oplevelsesøkonomiske kontorgange. Men ikke ligefrem et hverdagsord blandt sangskrivere og musikere. Hvis man vil søge jobbet, kan man se frem til at ”definere og etablere oprettelsen af en ”Idébank” af eksisterende, relevante og succesfulde relationer til det private erhvervsliv, offentlige institutioner mv.” Og så lige et smæk med halen – kort og fyndigt på Djøf-dansk: ”Du har dokumenteret erfaring i at facilitere netværk.” Nu er jeg decideret udmattet. Og forstemt. Tænk, hvis det ender med, at vi alle går rundt og taler sådan til hinanden? Eller kommer til at lide af den vildfarelse, at denne sprogtone og dens ”italesættelse” af entreprenørship som kunstnerisk vilkår bliver en del af identiteten? Det er desværre ikke et fjernt skræmmescenarium. Jeg har på utallige musikbrancheseminar og –konferencer erfaret, at tonen drejer faretruende over mod et pseudo-kreativt kulturforvaltningssprog, som er så langt væk fra mental og kunstnerisk springflod, som det overhovedet kan komme. Jeg er ikke sikker på, det er en sund udvikling.
Share This Post On

3 Comments

  1. Allan Folmer

    11. december 2013

    Hej Martin.
    Godt set og umanerlig godt skrevet. Ser ud til at du er blevet skarp med alderen.
    Bh.
    Allan Folmer Hansen
    Silkeborgvej 80
    8689 Ry

  2. martin gerup

    13. december 2013

    Tak fra ordene. Vi er rigtig glade, for at du tog os ind i din computer, Martin. Vi trænger sådan til at blive hørt. Vi bliver kastet rundt foran og bag hinanden i meterlange ny-ord, der ødelægger vores selvfølelse. Vi skulle også hilse fra sætningskonstruktionerne. De takker også for dit indlæg. Begge parter foreslår et bullshit-dekret. De er grundtigt trætte af, at så mange smukke ord og så mange fantastiske muligheder for at parre sig med hinanden skal ende i pornografi.

  3. martingerup

    13. december 2013

    Skal vi brænde ordet kultur og se hvad der kommer op som røg. Fange det i næsen og hoste det ud?

Submit a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *