Danish Music Awards er netop overstået. Her fik en række danske musikere en stribe priser. Phlake, Medina, Lukas Graham blandt andre. Populære navne inden for poppen. Danish Music Awards, DMA også kaldet, hedder blot Danish Music Awards. Det signalerer, at det er det rigtige DMA. Det hedder ikke DMA Pop, hvilket ellers ville være rimeligt nok, når det nu rent faktisk handler om de mest populære mainstreamnavne inden for popmusikken. Men det hedder bare DMA. Til gengæld har andre genrer deres egne prisuddelinger, og her hedder det DMA Jazz, DMA Folk og DMA World. De har fået lov til at låne ordet DMA, Danish Music Awards, og uddeler en række priser - nogen af lige om lidt - designet til de genrer, de repræsenterer. Disse små DMA'er har gennem årene opbygget deres egne fætter-kusine-fester. Det foregår på relativt små spillesteder, og publikum er primært kunstnerne, deres venner og familie, branchefolk inden for de respektive genrer, mediefolk og særligt interesserede. Prisuddelingerne har en ikke ringe betydning for de kunstnere, der modtager priserne. En DMA-statuette pynter på CV'et og i PR-materialet. De organisationer, der arrangerer de forskellige mindre genre-DMA'er, får en portion legitimitet ud af det, når man en gang om året kan sende fortællingen om sin genres fremmeste kunstnere ud i nærmiljøet og måske ramme et større medie eller to. Mediemæssigt er det dog den samme historie år efter år: Det store DMA løber med opmærksomheden, mens de små er henvist til en note. Strukturen med DMA herhjemme er blevet så stor en selvfølge, at de færreste nok kan forestille sig, at det kan gøres på andre måder. De forskellige DMA-prisfester med storebror Pop som den magtfulde og søskendeflokken Jazz, Folk og World samt den lille klassiske P2 Prisen som de små rollinger afspejler en tidsånd, hvor vi deler os efter musikalske anskuelser og fordeler os i forskellige ekko-kamre. Alle kender alle til prisfesterne, der kører efter en velkendt liturgi, så ingen bliver forskrækkede eller overraskede. Det er den samme ekko-kammertryghed, vi hver dag møder på Facebook, Instagram og YouTube, eller hvor nu nu render på hinanden. Her er vi stort set enige med hinanden, og det hører til sjældenhederne, at en eller anden provokatør disker op med modsatrettede synspunkter. Og hvis der sker, så good luck til den arme stakkel, der straks får varmet de virtuelle ører eftertrykkeligt. På...