KOMMENTAR: Tak til Koda for godt medlemsmøde i går, 13. april 2015,  om streaming og alt dets væsen. Der er al mulig grund til at stille skarpt på tendenser og udvikling. Det er kompliceret stof, men det er sindssygt vigtigt at dykke ned i substansen og ikke mindst hele tiden forsøge at afdække, hvem der har interesser i hvad, og hvordan alle disse agendaer bliver kommunikeret. Et konstant kritisk blik er vigtigere end nogensinde. Gårsdagens debat afslørede, at der stadig - utroligt, men sandt - kører et underliggende argument/modargument-spor, som triller i "internettet er kommet for at blive"-rillen. En diskussionspræmis, der er 15-20 år gammel, kan man sige, og som har udspring i den gamle fildelings- og piratdebat. Som skrivende herre om streaming er det dog sundt at blive mindet om, at debatten om den digitale revolution er nødt til at tage hensyn til, at folk har meget forskellige udgangspunkter. Der er klart en risiko for, at en debat bliver elitær og indforstået. Især når de mere tekniske sager er på bordet. Omvendt kan en reel debat om streaming, afregning og kunstnerøkonomi ikke undgå at blive teknisk og smånørdet. Hvis ikke den bliver det, løber de dygtigste kommunikatører og propagandister (de fleste på fast løn hos en interesse-haver) med agendaen. Debatten i går kom heldigvis godt rundt i mange hjørner. Nu var det jo i Koda-regi, så eksempelvis var det ikke musikselskabernes rolle, deres fordeling af streamingindtægter osv. der var på dagsordenen. Men noget af det, der blev diskuteret, var særdeles vigtigt: 1. For det første bliver det meget interessant at følge, hvordan Koda og medlemsorganisationerne (DJBFA, DPA, DKF) vil bruge deres styrke og kræfter på at påvirke indholdet i det kommende E-handelsdirektiv i EU. Samt i den forbindelse om man i fællesskab med søsterorganisationer i Europa og andre dele af de kreative brancher med held kan overbevise politikerne (og her er det nede i Europa, det primært gælder) om, at al den "value", de store de facto monopoler som Google og Facebook bygger deres forretning på, skal deles med indholdsskaberne. Forbrugeren er varen, det ved vi, og det er forbrugerens data, der skaber værdi. Men grunden til at forbrugeren så lystigt boltrer sig på Facebook og YouTube er i høj grad musik. Musik bliver delt, slået op, lagt på osv. mere end noget andet kulturprodukt. Musik=høj værdi. Hvilket...