Farvel som redaktør af Roots Zone

af Martin Blom Hansen | jul 8, 2009 | Journalistik, Kulturpolitik, Musik | 0 kommentarer

rz_logo_smallBeslutningen har ikke været let, og den har været under overvejelse længe. Men nu er den taget. Jeg rykker videre i mit arbejdsliv som freelancejournalist og stopper som redaktør af Roots Zone 1. august 2009.

Arbejdet med Roots Zone siden starten i eftersommeren 2007 har været kolossalt spændende, og jeg har naturligvis svært ved at slippe det magasin, jeg har haft den store glæde af og frihed til at bygge op samme med gode kræfter på Folkemusikkens Fælles Sekretariat og en entusiastisk hær af journalister, anmeldere, fotografer, grafikere, webkyndige med flere. Stor tak til jer alle! Det har været fedt at mærke interessen for at få Roots Zone op at stå. Så tak for gå-på-modet og viljen til at være med på holdet bag magasinet.

Vemodet er uundgåeligt, det er klart. Jeg har været dybt engageret og haft en ambition om at vise, at det kan lade sig gøre at skabe et tværgående roots-magasin, der favner bredt. Det mener jeg, er lykkes, og der er efter min mening et stort behov for et magasin af den art i Danmark. Jeg mener, vi nu er kommet så langt, at der er skabt en bæredygtig og tidssvarende platform for Roots Zone. Mulighederne for at videreudvikle magasinet ligger klar.

Jeg forlader på ingen måde musikjournalistikken, tværtimod. Læsere og brugere vil fortsat finde min signatur i diverse magasiner, fagblade og nyhedsbreve – blandt andet SAKO Nyheder. Og jeg får nu muligheden for at opprioritere nogle af de opgaver og projekter, der har siddet i venteværelset.

Written by Martin Blom Hansen

Related Posts

0 Kommentarer

Indsend en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *