Antropologer tjekker La Fontaine
|
(Denne artikel har været publiceret februar 2010 i Nyhedsbrevet SAKO – udgivet af DJBFA.) |
| To studerende ved Musikvidenskabeligt institut i København har været på feltarbejde og dokumenteret magien på jazzstedet La Fontaine.Af Martin Blom Hansen Musikerne på La Fontaine burde vist kvittere med ekstra lange soli her. Og i øvrigt være ret tilfredse. For musikken og musikernes evne til at skabe stemning i det unikke lille jazztempel La Fontaine i Kompagnistræde i København får topkarakterer i en bacheloropgave, der netop er offentliggjort. To kvindelige studerende ved Musikvidenskabeligt Institut i København, Hannah Kjærsgaard og Halltóra Fridleivsdóttir, har kæmpet sig ud i det københavnske natteliv og ind i La Fontaine's mørkerøde hule. Det har resulteret i en musikalsk-antropologisk undersøgelse af jazzklubben og i særdeleshed af, hvordan der igen og igen opstår magiske nætter på stedet. For det gør der, det ved alle seriøse natteravne, jazzelskere og livemusikforbrugere så udmærket. Men nu har de altså også videnskabens ord for det. Eller i hvert fald en mindre forskningsopgaves konklusion. Måske vil det være en god ide, at kulturpolitikere, musikentreprenører, koncertarrangører og andre med aktier i oplevelsesindustrien kigger lidt på bacheloropgaven her. For i al sin enkelhed fortæller den om, hvad et lille musikspillested som La Fontaine kan som en del af hovedstadens kulturelle diversitet. Man skal gøre en indsats for at komme ind. Der er plads til cirka 100 gæster, og man står og sidder tæt i det dunkle, men rustikt hyggelige lokale. Scenen er lav, og musikere og publikum er i meget nær kontakt med hinanden. Undersøgelsens informanter (det hedder det i en akademisk undersøgelse, en journalist vil kalde dem interviewpersoner - her er det publikum, musikere og personale) peger på, at musikken altid er af høj kvalitet, og at nærværet mellem musikere og publikum er afgørende for, at den omtalte magiske stemning indfinder sig. Der kommer mange forskellige mennesker på La Fontaine, og aldersspredningen er stor. Sidst, men ikke mindst, får ejeren af stedet et skulderklap, fordi han - synlig eller ikke synlig for publikum - er identisk med stedet og er en værdifuld drivkraft. (Nyhedsbrevet SAKO eksisterede fra juni 2006 frem til foråret 2011 med Martin Blom Hansen som skrivende redaktør. DJBFA besluttede desværre efterfølgende at fjerne artikelarkivet med samtlige artikler. Derfor kan man læse udvalgte hovedhistorier her på Bloms Blog.) |
Denne blog er ikke længere i brug. Gå til mit musikersite www.martinblom.dk.