(Denne artikel har været publiceret april 2010 i Nyhedsbrevet SAKO – udgivet af DJBFA.)

Danske bands strømmer til branchefestivalen South By Southwest i Austin, Texas. Festivalen er et trumfkort for byen, der hele året er et mekka for livemusikken.

Af Martin Blom Hansen

“Livemusikkens Mardi Gras”, er den årlige branchefestival South By Southwest (SXSW) i Austin blevet kaldt. Andre kalder den for den vigtigste platform for speed-dating mellem kunstnere og branche. Under alle omstændigheder er SXSW den største og vigtigste musikbranchefestival i verden. Det blev tydeligt understreget på den 24. udgave, der fandt sted fra 17. til 21. marts 2010.

Man skulle ikke befinde sig ret mange timer i Austin, før pulsen røg opad, og hjernen arbejdede på højtryk for at placere så mange showcasekoncerter, paneldebatter, udstillinger, møder og uformelle fadølsaftaler som muligt i kalenderen.

SXSW er et overflødighedshorn af livemusik. Stort set alle rytmiske genrer er repræsenteret, dog med jazzen som den ret fraværende fætter. Det er som at være til SPOT Festival ganget med hundrede – eller mere. Cirka 1.900 officielle showcasekoncerter fordelt på 76 spillesteder rundt om i Austin. Bands fra 55 forskellige lande er fløjet ind til begivenheden, og lige som de øvrige år er danske bands pænt repræsenteret i det officielle program: Mads Langer, Power Solo, Alphabeat, Asteroids Galaxy Tour, The Kissaway Trail med flere.

Festivalens hovedkvarter er Austin Convention Center, et enormt bygningskompleks i centrum af byen. Dagen igennem haster mange af de i alt 13.000 delegerede – branchefolk, musikere, journalister, oplægsholdere og så videre – igennem centret for at deltage i en af de små 150 paneldebatter, workshops og møder. Eller for at tjekke nogle af mange udstillinger og brancheboder, der udgør en vigtig del af festivalens samlede tilbud.

Dansk invasion
Men SXSW er langt mere end det officielle program. Dels er der bands på stort set alle tænkelige scener på byens restauranter og cafeer under festivalen. Dels er byens berømte musik- og underholdningsgade, 6th Street, pumpet til det yderste med livemusik på alle barer samt ude på gaden. Og dels – og ikke mindst – er det utallige såkaldte “Day Parties” og særlige showcasekoncerter i dagtimerne.

Et Day Party kan være arrangeret af eksempelvis store kommercielle firmaer som Harley Davidson og Taco Bell, der gerne vil have deres navn associeret med SXSW. Eller det kan være en præsentation som “Danish Dynamite Day Party”, der fandt sted fredag 19. marts med Asteroids Galaxy Tour, Kashmir, Efterklang, Choir of Young Belivers, One-Eyed Mule, Slaraffenland med flere. I alt 14 danske bands var på plakaten denne eftermiddag. Stedet var det ramponerede spillested The Music Gym i den østlige ende af 6th Street og lige op og ned af den stærkt trafikerede Interstate 35.

“Danish Dynamite Day Party” var sponseret af Music Export Denmark og Roskilde Festival.

Samme eftermiddag var der på spillestedet Lamberts en koncertrække med bands fra både Danmark og USA. Blandt andre Kashmir, Leaving A Small Town, Poul Krebs og Jens Lysdal. Koncerten var arrangeret af sangskriverprojektet House of Songs, der med sangskriveren Troy Campbell i spidsen stod for en stribe øvrige showcasekoncerter med danske kunstnere.

Hvad får danske bands ud af det?
Americanabandet One-Eyed Mule var på SXSW for første gang og spillede seks koncerter. Bandets debutkoncert på amerikansk grund var en anelse mere autentisk end forventet.

“Vi tænkte, nu er vi her på South By Southwest, og vi skal nok spille vores første job nede i downtown på 6th Street. I stedet blev vi kørt en halv time ud af byen til et rigtigt klassisk og godt smadret cowboy barroom, hvor der sad ti mennesker. Country på anlægget og barbecue udenfor. Vi trådte direkte ind i en film og tænkte: Shit. Jobbet gik egentlig fint nok, vi var bare ret overvældede,” fortæller Rasmus Dall, sanger og guitarist i One-Eyed Mule.

Konceptet for showcasekoncerterne på SXSW er enkelt. Faktisk kogt ned til det helt basale, nemlig at stille sig op foran nogle mennesker og spille. De små spillesteder i Austin er alt andet end strømlinede, her er langt til standarden på et milliondyrt regionalt spillested i Danmark. En lille scene, et godt brugt anlæg ofte med tvivlsom monitor, forhåndenværende baggear, måske lånte instrumenter og ofte få publikummer.

“Man bliver presset til at levere en vare med det gear, der er. Det kan godt være, at der kun står ti-femten mennesker, men man skal gøre det hundrede procent, ligesom man ville have gjort det, hvis der havde været fuldstændig fyldt. Vi ved ikke, hvem der står derude. Det kan være lige præcis den brancheperson, vi har inviteret. Så er det rigtig dumt at tage for løst på det,” siger Rasmus Dall.

Et band, der afgjort heller ikke tager løst på det, er Leaving A Small Town. Århus-bandet fik en ganske god start i Danmark med udgivelsen af debutalbummet “Leaving A Small Town” i 2009, og deres blanding af pop og americana tilsat godt med twang i guitarerne falder i god jord i her i Austin. Bandet spiller blandt andet på spillestedet Gingerman og dagen efter til et større arrangement på det legendariske Threadgill’s.

Sangskriverparret Stinne Frederiksen og Niels Chr. Simmelsgaard fra Leaving A Small Town er dog ikke helt grønne i forhold til Austin. De var herovre i efteråret 2009 på et ophold i House of Songs, og samtidig har de via pladeudgivelse på Poul Krebs’ nye pladeselskab og et samarbejde med Troy Campbell fået en solid indføring i, hvordan livescenen fungerer i Austin.

“Første gang, man er herovre, er man sådan lidt, wow, hvordan skal vi lige gribe det her an? Nu kan jeg mærke, at jeg føler mig meget mere tryg ved bare at møde op og springe til i en fart. Stikket i og spil,” siger Niels Chr. Simmelsgaard.

Leaving A Small Town er blevet spillet på diverse radiostationer, har fået vist deres videoer og har opnået en del interesse siden efteråret 2009. For det danske band handler det om at være oppe på mærkerne på SXSW – både på scenen og efter jobbene.

“Man skal sørge for at være opsøgende og snakke med de rigtige folk efter koncerten. Det er ikke uvæsentligt at have sin elevatorsalgstale klar, og amerikanerne er helt vildt gode til at netværke.”

Stærk livescene i Austin
Niels Chr. Simmelsgaard er ret vild med den sprudlende livescene, der har gjort Austin berømt, og som har fået byen til at markedsføre sig som “The Live Music Capital of The World.”

“Der er en helt anden livemusikkultur end i Danmark. Sidst, vi var herovre, tog vi en søndag aften ud til noget, der hed The Saxon Pub. Der var stuvende fuldt, tre acts på en aften. Sådan er det syv dage om ugen – på masser af byens spillesteder. Det er helt afsindigt, så mange musikere, der hele tiden spiller. De er konstant udøvende herovre, og det er livescenen, der er drivkraften,” siger Niels Chr. Simmelsgaard.

Han og Stinne Frederiksen er blot ét ud af mange danske navne, der har været på co-writing ophold i House Of Songs, siden samarbejdsprojektet mellem DJBFA, DPA og Troy Campbell blev sat i gang i september 2009. Hush, Rune Kjeldsen, Louise Nipper, Martin Høybye, Ane Trolle og Michelle Birkballe er blandt de seneste, der har nydt godt af sangskriveropholdet og Austin’s livemiljø.

“Man får sat nogle co-writings op og arbejder dagligt med forskellige sangskrivere. Vi kom hjem med fem sange, og den ene blev en single, vi udgav i december 2009, og som røg ind i rotation på P4,” fortæller Niels Chr. Simmelsgaard.

Byens puls og mange tilbud om livemusik er kernen i House of Songs. Ud og høre musik om aftenen, og hjem til House of Songs og skrive sange næste dag. Livet i byen giver et kæmpe boost, som Niels Chr. Simmelsgaard siger.

Omvendt er det et faktum, at livescenen giver et kæmpe boost til byen. Austin er ikke så lidt stolt af at være kreativ musikby, og statuen af salig Stevie Ray Vaughan ved The Auditorium Shores skuer ud over den by, der på forunderlig vis forener amerikansk roots, blues og rock og den traditionelle sangskrivningskunst med hightech industri og et progressivt universitet. Austin er nam nam for den kreative klasse i USA, og byen forsømmer ikke at score så mange point som muligt på den konto.

En millionforretning for byen
House of Songs har fået meget stor opmærksomhed. Ikke blot i lokale og også regionale medier, hvor konceptet med at bringe danske sangskrivere til Austin og skabe kulturudveksling har skabt overskrifter og tv-indslag. Også byens kulturliv og bystyret i Austin er begejstrede.

Troy Campbell fra House of Songs siger:

“Projektet er blevet rigtig godt modtaget af det kunstneriske miljø, og vores shows er meget velbesøgte. Bystyret har tilbudt at støtte os yderligere og har proklameret en officiel ‘House of Songs’-dag i Austin. Vores mål er klart at intensivere det internationale samarbejde – ikke mindst i forhold til musikken og fremtidens digitale medier.”

Troy Campbell mener, at årets SXSW var den bedste nogensinde for dansk musik.

Rådhuset i Austin har fået øje på potentialet:

“House of Songs er et yderst vigtigt projekt for Austin. Samarbejdet mellem DJBFA og deres partnere i Austin partnere er kun begyndelsen til et nyt kreativt landskab. House of Songs er samtidig et ambitiøst samarbejde i forhold til at varetage kunstnernes rettigheder. Som by skaber vi faciliteter for forskellige partnerskaber i den private sektor, og vi vil gerne udvikle programmer, der kan hjælpe House of Songs eller andre lignende projekter,” siger Don Pitts, Music Program Manager, City of Austin.

Musikken spiller en hovedrolle hele året rundt i Austin, og her kommer House of Songs ind som et velkomment indslag.

Men det er dog South By Southwest, der som en buldrende Ford Mustang-motor skaber den afgørende globale branding og giver et enormt økonomisk input til byen.

SXSW er netop ikke kun musik, men også film og digital teknologi. Branchefestivalen, der kan fejre 25 års jubilæum i 2011, har for længst fattet, at musik ikke kun handler om at fyre den af på en lille klubscene på 6th Street, men hænger uløseligt sammen med den digitale udvikling. Tilstrømningen til SXSW var i år større end sidste år, og det var især “Interactive”-delen, der trak nye deltagere til.

I alt var der i år 13.022 delegere til SXSW mod 11.678 i 2009. Hvor mange publikummer og øvrige tilrejsende, der var i år, og hvor mange penge, de har spenderet i løbet af festivalen, er endnu ikke opgjort.

En opgørelse fra 2009 fra analysevirksomheden Greyhill Advisors viser, at den direkte og indirekte effekt af SXSW’s ni dage lange festival var en økonomisk indsprøjtning til Austin på 99 mio. dollars.

Samlet set var der 210.000 besøgende i byen i 2009 under SXSW, og antallet af hotelovernatninger lå på 33.000.

(Nyhedsbrevet SAKO eksisterede fra juni 2006 frem til foråret 2011 med Martin Blom Hansen som skrivende redaktør. DJBFA besluttede desværre efterfølgende at fjerne artikelarkivet med samtlige artikler. Derfor kan man læse udvalgte hovedhistorier her på Bloms Blog.)