Ulvene kommer igen
Der er meget at glæde sig til i 2011. For eksempel at det fremragende band Los Lobos besøger landet igen. Det sker 27. april på Posten i Odense og 28. april i Amager Bio.
Kan stærkt anbefales. Det er rootsrock, rhythm'n'blues, mexikansk folkemusik, country med mere i en herlig chicano-blanding.
LÆS HER MIT INTERVIEW MED TROMMESLAGER OG GUITARIST LOUIE PERÉZ FRA LOS LOBOS SAMT ANMELDELSE AF LOS LOBOS' KONCERT PÅ PORTALEN 1. MAJ 2007. :
Chicano-ulve i musikalsk nirvanatilstand
Los Lobos fra Los Angeles har spillet sammen så længe, at de fungerer som en enestående organisme på en scene. De spiller ubesværet både tung blues, ørkenblæsende rootsrock og ikke mindst traditionel akustisk folkemusik med mexicanske rødder.
Af Martin Blom Hansen
Los Lobos har besøgt Danmark adskillige gange. Første gang var i 1984 i noget, der hed Ungdomshuset på Nørrebro (husker I det?), og senest gav de koncert for små 400 mennesker på Portalen i Greve.
Undertegnede hørte dem første gang i 1987 på hedengangne Montmartre. På det tidspunkt var Los Lobos inde i en heftig spiral, der det år endte med at sende dem ind på 1. pladsen af den amerikanske hitliste. Årsagen var deres soundtrack til filmen "La Bamba" samme år - filmen om chicano-stjernen Ritchie Valens, der hittede med sangen "La Bamba" sidst i 50'erne.
Udgaven af "La Bamba" var i virkeligheden en parantes for Los Lobos. Bandet fra det østlige Los Angeles, hvor de har boet hele deres liv som sønner af mexicanske indvandrere, har altid følt et stærkt slægtskab med Ritchie Valens. Rock'n'roll-pioneren, der døde i et flystyrt 3. februar 1959 sammen med blandt andre Buddy Holly - den tragiske ulykke, der siden er gået over i historien som "The Day The Music Died" - var lige som Los Lobos-medlemmerne af mexicansk afstamning og kom fra Los Angeles.
Til koncerten på Portalen den 1. maj i år fik publikum naturligvis "La Bamba". Men som sidste ekstranummer. Som et lille heftigt svirp fra et band, der godt ved, at de ikke kan undgå det nummer, der trods alt skaffede dem adgang til et bredt publikum. Men "La Bamba" blev for tyve år siden også en trussel mod den identitet, de havde som band, og en bremse på deres musikalske udvikling.
Farvel til champagne og pindemadder i den kommercielle popverden, som ulvekoblet fra L. A. lige akkurat havde snuset til, og goddag igen til de musikalske jagtmarker, hvor bandet helst ville befinde sig.
I 1988 udgav de albummet "La Pistola Y El Corazon", hvor de fandt tilbage til den mexicanske folkroots-musik, som de lige siden ungdomsdagene først i 70'erne havde kastet deres kærlighed på. En samling ægte norteño-sange, der var en blanding af traditionals og af bandet egne originale sange iklædt traditionelle mexicanske instrumenter som guitar, guitarron, vihuela og violin.
Koncerten på Portalen viste et band, der stadig kan levere både netop den akustiske folkemusik med rødder i Mexico, og så den basale amerikanske rootsrock og blues, som alle dage har været et lige så væsentligt element for Los Lobos. Koncertens første sæt var helliget overvejende akustisk spansksproget folkrootsmusik, og i andet sæt fik ulvene sat strøm til guitarerne og afleverede en forrygende sandstorm af en rockkoncert.
Los Lobos spillede sig ubesværet og telepatisk gennem traditionel mexicansk folk, tex mex, zydeco, blues, country, rock'n'roll og meget andet med en nerve og en dynamik, der kun findes i orkestre, der har spillet sindssygt meget sammen. Tætte vokaler, overlegen musikalitet og en bankende organisme. Et band, hvis medlemmer har spillet sammen så mange år, at de har opnået en form for musikalsk nirvanatilstand.
"Thank you, musiclovers!" sagde guitaristen og sangeren Cesar Rosas flere gange i løbet af koncerten. Fremmødet på Portalen vidnede om, at Los Lobos ikke er stjerner på nogen som helst måde. De er kunsthåndværkere, der på forbilledlig vis holder fast i deres musikalske integritet og rødder. En praksis, der især på det amerikanske marked også handler om ren overlevelse. Los Lobos spiller hundredvis af job hvert år for at holde hyren hjemme, mens pladesalget er beskedent. Man fristes til at spørge: Er det ikke den virkelighed, alle unge musikere går efter - eller er tvunget til at gå efter?
Los Lobos er ikke et af de utallige vintage-bands, der i retrorockens og mammon'ens hellige navn turnerer rundt med et opkog af fordums bedrifter. De er som alle rigtige folk, blues, jazz og rootsmusikere på landevejen, fordi de er spillemænd, der stadig har noget på hjerte og noget at byde på.
Rejsen til den mexicanske folkemusik - og tilbage igen
En flok unge fyre i Los Angeles begynder at spille blues og rock, og siden griber de akustiske instrumenter og tager på en ti års musikalsk og mental dannelsesrejse til deres kulturelle rødder i Mexico. For så at blive til USA's fremmeste chicano-rootsrockband. "Vores rejse gennem den traditionelle mexicanske musik har gjort os til det, vi er," siger Louie Pérez, guitarist, trommeslager, sangskriver i Los Lobos.
Af Martin Blom Hansen
Historien om Los Lobos er historien om et klassisk rockband. Fire knægte møder hinanden i high school, begynder at spille blues og rock'n'roll og danner et band. Til forskel fra det gennemsnitlige high school-band er Louis Pérez, David Hidalgo, Conrad Lozano og Cesar Rosas børn af mexicanske indvandrere. Deres forældre havde sidst i 40'erne og i starten af 50'erne sagt farvel til et lidet fristende liv i Mexico, pakket kufferterne og sat kursen mod det USA, hvor de ville indfri drømmen om et bedre liv.
Familierne slog sig ned i området Del Este de Los Angeles i Californien, hvor tusindvis af andre mexicanske indvandrere bosatte sig i de år. Sønner og døtre voksede op som unge amerikanere i en chicano/hispanic-kultur, hvor familierne knoklede for at skabe en tålelig tilværelse og gylden fremtid, men hvor de gamle sange og den traditionelle kultur fra hjemlandet ikke blev glemt.
Men som alle andre unge i 60’erne blev de fire ulveunger grebet af rock'n'roll-musikken i transistorradioen.
"Det var en slags evolution. Vi var påvirkede af al den musik, vi lyttede til, da vi voksede op. Blues, rock...ikke mindst britiske navne som Yardbirds, Fleetwood Mac og Cream," fortæller Louie Pérez, guitarist, trommeslager, sangskriver i Los Lobos.
I første omgang spillede de bare løs uden at spekulere så meget på, hvad de egentlig havde gang i. Men langsomt kom musikken i mere faste rammer, og de begyndte at spille rundt omkring i nabolaget.
Navnet Los Lobos snuppede de inspireret af et traditionelt mexicansk band, der kaldte sig Los Lobos Del Norte - "ulvene fra de nordlige egne". Louie og hans venner døbte deres eget band Los Lobos Del Este, for det var det kvarter i L.A., de kom fra. Navnet blev hurtigt minimeret til Los Lobos.
Det spanske navn og lånet fra det traditionelle mexicanske band var dog kun en lille del af den traditionsbevidsthed, der skulle blive Los Lobos' identitet som band.
"På det tidspunkt, hvor vi dannede bandet, lagde vi de elektriske instrumenter væk og begyndte at lære mere om vores egen kultur. Vi begyndte at studere musik fra alle dele af Mexico. Det var en ti år lang rejse for at støve alt op, vi kunne finde. Derefter tog vi turen tilbage til rock'n'roll. Og bragte de ti års opdagelser af mexicansk musik med ind i den rock og bluesmusik, vi havde lyttet til som børn. Det gav helt perfekt mening for os. Vi spillede det hele," siger Louie Pérez.
"Rejsen gennem den traditionelle mexicanske musik fik os til at tænke anderledes og betragte musikken på en ny måde. Alle disse musikalske inspirationer har skabt vores egne sange og det band, vi er i dag."
Elektrisk og akustisk
Los Lobos kan se tilbage på mere end 35 år som band og mere end 15 albumudgivelser. De kan spille traditionel mexicansk folkemusik og lyde som et smægtende mariachiorkester, hvis de er i det lune. Eller fyre godt op under harmonika og sax og sætte tex mex og zydeco på menuen. Eller spille tung elektrisk bluesrock, som kan få selv den mest nittebeklædte heavyrocker til at studse.
Først og fremmest er Los Lobos et liveband, og de turnerer flittigt både som elektrisk og akustisk orkester. I foråret 2007 har de været på en af deres jævnlige akustiske turneer rundt i USA, hvor sætlisten primært består af deres spansksprogede folkroots-sange.
"Vi har talt om at turnere i Europa som akustisk band, som vi har gjort flere gange i USA. Men der er nogle problemer med at transportere de sårbare akustiske instrumenter," siger Louie Pérez og taler her blandt andet om det omfangsrige mexicanske basinstrument guitarron.
Grænselinjen og den amerikanske drøm
På det seneste album "The Town and The City" graver Los Lobos ned i deres egne familiers historie som indvandrere i USA og ser med kritiske øjne på chicano-amerikanernes vilkår i dag.
"Måske er der en mere mørk stemning end på vore tidligere album. Men det reflekterer den tid, vi lever i. Vi oplever mange ændringer i USA - især på det politiske niveau. For eksempel diskussioner om immigration. Hvis du kommer et andet sted fra, er du som en fjende. Også selv om du har levet her hele dit liv," siger Louie Pérez.
Han minder om, at der kom mange mexicanere til USA sidst i 1800-tallet for at tage det slidsomme arbejde med at bygge jernbaner.
"Og under Anden Verdenskrig var der et regeringsprogram, der bragte mexicanske arbejdere til USA, fordi så mange amerikanske mænd var i krig."
Louie Pérez og Los Lobos er ikke ude med hårdtslående politiske manifester. Men i lyset af den aktuelle debat i USA om at lukke grænsen til Mexico og begrænse indvandringen bør man huske historien og grundlaget for USA som nation.
"Folk fra Mexico og andre latinamerikanske lande vil blot have et bedre liv. De vil være en del af den amerikanske drøm. Men nu lukker USA døren og siger: Det her er vores drøm, og ingen andre må få del i den. Det forstår jeg ikke," siger Louie Pérez.
Mexicanerne er forbeholdne
Mens stærke kræfter i USA arbejder på at sætte mægtige hegn op mod syd for at standse indvandringen, oplever Los Lobos mere abstrakte og kulturelle barrierer, når de rejser den anden vej. Det mexicanske publikum er nemlig ikke særlig vilde med chicanobandet.
"Det har altid været et problem. Vi klarer os ikke specielt godt i Mexico og spiller der ikke ret ofte. Det mexicanske folk er meget nationalt indstillet. Vi får kommentarer som: Er I mexicanere, eller er I amerikanere? I er jo ikke rigtige mexicanere, for I er født på den anden side af grænsen," siger Louie Pérez.
"Latinamerika er ikke et stort marked for os. I Latinamerika bryder man sig ikke om betegnelsen hispanic. Det er en massebetegnelse. Man er stolte over, hvor man kommer fra. Man er cubaner, mexicaner, puertoricaner og så videre. Det sjove er, at hvis vi havde været et hvidt amerikansk band, der tog til Mexico, ville de acceptere os. Det er faktisk smertefuldt for os, for vi er stolte over at være dem, vi er, og vores kulturelle baggrund. Vi ville meget gerne turnere over hele Mexico."
Los Lobos bio:
Amerikansk roots/folk/blues/tex mex-gruppe dannet i 1974 i Los Angeles. Består af David Hidalgo, vokal, harmonika, violin, guitar, Cesar Rosas, vokal, guitar, Conrad Lozano, bas, guitarron, Louie Pérez, trommer, guitar, Steve Berlin, sax, keyboard. Sidstnævnte kom fra gruppen The Blasters og blev medlem af Los Lobos i starten af 80'erne.
Spillede i mange år på lokale klubber og begyndte at turnere i USA i starten af 1980'erne.
Debuterede med albummet "De Este De Los Angeles" i 1978 med akustisk, traditionel mexicansk musik.
I 1983 kom EP'en "...And A Time To Dance", hvor de lagde grunden til deres personlige blanding af traditionel mexicansk musik, blues, rootsrock og folk.
Det efterfølgende "How Will The Wolf Survive?" fra 1984 står stadig som et af deres stærkeste album.
I 1987 fik Los Lobos et gennembrud med genindspilningen af det gamle Ritchie Valens-hit "La Bamba" til filmen af samme navn.
Året efter kom "La Pistola Y El Corazon"med spansksprogede traditionelle sange.
Bandet har udgivet 15 album. Blandt de markante er "Kiko" fra 1992 og "The Ride" fra 2004. Det seneste er "The Town And The City" fra 2006.
Har besøgt Danmark flere gange. Første gang i 1984 i Ungdomshuset, senest på Roskilde Festivalen i 2003 og Portalen i Greve 1. maj 2007. www.loslobos.org
Chicanos:
"Chicanos", der er afledt af det spanske ord mejicanos, er betegnelsen på mexicanske indvandrere og deres efterkommere. Oprindeligt et nedsættende ord opstået i begyndelsen af 1900-tallet. I løbet af 1960’erne blev det et udtryk, der antydede en etnisk selvbevidsthed. I dag bruges som synonym for mexican americans. De fleste bor i Californien og Texas. I 1990 udgjorde chicanos cirka 13,5 mio. mennesker eller 5,4 procent af USA’s samlede befolkning.
(Kilde: Den Store Danske Encyklopædi) 
Denne blog er ikke længere i brug. Gå til mit musikersite www.martinblom.dk.