Blom – Kunz – Eeg

af Martin Blom Hansen | nov 17, 2012 | Experience, Musik, Rockhistorie, Roots & blues | 0 kommentarer

Martin Blom

En ny konstellation ser dagens lys. Det begyndte med nye sange og en akustisk guitar. Så med bas. Og nu med perc og trommer. Og tre vokaler. Kom på Gyngen i Aarhus 13. december:

Martin Blom, guitar, vokal
Henrik Kunz, bas, vokal
Svend Eeg, percussion, trommer, vokal

GYNGEN, Mejlgade 53, Aarhus, torsdag 13. december 2012 kl. 21. 
Entre: 50 kr.

Se mere på eventen på Facebook!

Et juletilbud med gode vibrationer. Sangene har i virkeligheden været der hele tiden og blot ventet på at blive hentet frem. Tid, timing og tilskyndelser er nu gået op i en højere enhed. Guitaristen og sangskriveren Martin Blom har begået en stribe nye sange med den akustiske guitar og sliderøret som følgesvend.

Det er sange som ”Crossing The Water”, en historie om at være tvunget til at forlade sine kære, tage på en lang rejse væk fra fattigdommen og krydse havet i håbet om en bedre tilværelse. ”I Chose The Sword”, om en ung mands eventyrlyst og søgen, der bliver til soldatens skæbnesvangre valg i en verden, hvor krigsretorik og fjendebilleder er blevet en slags normaltilstand. ”Man of Peace”, en sang om hævn, overlevelse og tilgivelsens lavstatus. Og ”Painters Poets & Past”, om smerten ved det uigenkaldelige farvel.

Musikken har altid fyldt rammerne grundigt ud for Martin Blom Hansen. Ud over dette projekt spiller han i det bluesrockorienterede Bloms Band og rootsrockbandet Surrounded By Birds. Han har været med på den århusianske musikscene i årtier og har blandt andet en fortid i bluesbandet Trouble Cats, trioen Dont’ Mess og zydecobandet The Bayous.

Martin Blom Hansen er uddannet journalist og er en flittig skribent for en lang række musikerorganisationer – arbejder blandt andet for fagbladet MUSIKEREN. Han er desuden aktiv på bogfronten med blandt andet romanen ”Guitarsamleren” (2009) og senest som forfatter på fotobogen ”BEAT mm – Jørgen Angels fotografier 1966-1983,” udgivet september 2012 af museet Den Gamle By.

Martin Blom har spillet en række koncerter dels solo og dels med bassisten Henrik Kunz. Nu udvider de konceptet med trommeslageren Svend Eeg og lader sangene udfolde sig i både et rent akustisk univers og et mere elektrisk ladet trioformat.

Written by Martin Blom Hansen

Related Posts

0 Kommentarer

Indsend en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *