Mit nye musikersite er i luften
Posted By Martin Blom Hansen on feb 20, 2013 |
Det ene gøremål skal jo ikke bremse det andet. Alt imens jeg som journalist skriver løs, trænger musikken og sangene sig på. Fingrene får frikvarter fra tastaturet og styrter af sted henover gribebrættet - det skulle da også lige mangle.
Der er grøde i musikudøvelsen og sangskriveriet, og nu gør jeg mere plads til den side af sagen. Med stor fornøjelse. Jeg skiller de ting ad - journalistikken og musikken - og åbner mit nye musikersite www.martinblom.dk. Her kan du læse mere om mig som musiker og sangskriver, lytte til nogle mine sange (i demoversioner lige nu), finde info om bands osv.
SE MERE!