Debat om streaming
Posted By Martin Blom Hansen on apr 17, 2013 |
Mens vi venter på afgørende nyt om Apple's kommende streaminglignende musiktjeneste - døbt iRadio på diverse webmedier - er her en debat om streaming på DR2's program "Dagen med Illeborg og Ingemann" (vist 16. april 2013). Med Trinelise Væring (kunstner), Morten Remmer (Art People), Jonas Kleinschmidt (WiMP) samt Spotify-talsmand Will Hope med på en Skypelinje fra London.
Debatten i tv-studiet afslører, hvor svært det er at få gjort spørgsmålet om streamingrevolutionen konkret og enkel. For enkelt er det netop ikke. Journalistens spørgsmål bliver besvaret med vidt forskelligt udgangspunkt for de medvirkende debattører. Og det lykkes aldrig at få klargjort den pointe, Trinelise Væring bringer ind i debatten: At de sange, der bliver streamet millionvis af gange har en høj markedsandel af den samlede omsætning på en streamingtjeneste og dermed får de fleste penge. Det betyder, at selv om tusindvis af kunder måske lytter til Trinelise Værings sange, men kun gør det et par gange om ugen og ikke har Spotify-playlister til at køre i døgndrift på smartphone'n, så vil det samlede antal streams her aldrig kunne konkurrere med eksempelvis milloner af streams på en Rasmus Seebach-sang. Den problematik har været oppe at vende i debatten efter KODAs store streamingkonference - læs mere om det her.
Journalisten Jakob Illeborg fik ikke bragt denne problematik videre til de øvrige deltagere. Og nemt er det jo heller ikke at have styr på - slet ikke i tv-debatprogram. Der skete det, som er sket i talrige andre debatter om emnet: Adspurgt om ikke det er et problem, at kunstnerne ikke får tilstrækkelig betaling på streamingtjenesterne, siger repræsentanterne fra streamingtjenesterne - og som sandt er: Streaming er stadig nyt, vi har endnu ikke set det fulde potentiale udfoldet, men det vokser eksplosivt, brugerne har taget streaming til sig, flere betalende brugere vil betyde højere omsætning og dermed flere penge til kunstnerne... og i øvrigt betaler vi omkring 70 procent af vores indtægter tilbage til rettighedshaverne.
Hvilket jo heller ikke er forkert. Men det forklarer bare ikke, hvordan det komplicerede streaming-regnskab ser ud. Og det er heller ikke udelukkende et spørgsmål om, at pladeselskaberne betaler deres kunstnere for dårligt. Det er en vigtig brik i puslespillet. Men det er i lige så høj grad vigtigt, hvordan markedsandels-afregningen fra streamingtjeneste til rettighedshavere er skuret sammen. Altså "pay pr play" - omtalt ovenfor.